Snedkerbogen_1

Til drejning af skolæster anvendes også maskiner, som over den samme model kan dreje to emner sam­ tidig, deraf er det ene spejlvendt, altså en højre og en venstre. Modellen er sædvanligvis opspændt i for­ længelse af emnerne, som er anbragt over hinanden, og ved at give det ene emne en omdrejningsretning, der er modsat modellens, opnår man, at udformningen bliver spejlvendt. De to kuttere og kopirullen er an­ bragt på en horisontal ramme, som ved knæled står i forbindelse med den bagpå maskinen beliggende frem­ føringsslæde. Ved hjælp af en indstillingsanordning og en skala er kopirullen og de sammenbyggede kuttere forskydelige i forhold til hinanden, således at man over samme model kan dreje læster med indtil 4-5 vidder større eller mindre end modellens vidde. For at gøre det muligt at dreje læsterne længere eller kortere end modellen, er denne anbragt på en i maskinens længderetning forskydelig slæde, som un­ der drejningen automatisk føres enten mod eller fra emnerne. Ved at lade modelslæden gå mod emnerne og mod rammeslædens fremføringsretning opnår man, at emnerne bliver kortere end modellerne, og føres modelslæden fra emnerne, bliver disse længere. Modellens og emnernes omdrejningstal kan indstil­ les mellem ca. 20 og ca. 30 omdr./min., og drejeriller- nes størrelse, d. v. s. den afstand i mm rammeslæden flytter sig for hver omgang, modellen foretager, kan varieres fra ca. 1,5 til 3 mm. Til fordrejning af læsterne anvendes kraftigere typer med drejeriller op til ca. 18 mm. Visse moderne typer er indrettet sådan, at de i et opspænd kan fordreje med en stor drejerille, automatisk vende fremføringsretnin­ gen, samtidig med at kutteren føres lidt længere ind mod emnet, og derefter findreje med en lille dreje­ rille. De sidst nævnte maskiner egner sig glimrende til f. eks. geværkolber, stole og lign. Rundstokmaskiner. Disse maskiner er meget enkelt udformet. De be­ står af en gennemboret spindel i to lejer og et kniv­ hoved, fig. 310, hvorigennem den firkantede stok føres. Maskinerne kan almindeligvis tage dimensioner mellem 10-60 mm. Emnet føres igennem maskinen ved hjælp af valser eller ruller, som er anbragt ved begge ender af spindlen. Udføringsvalsen skal tildan­ nes efter emnedimensionen.

Pudsemaskinerne kan efter deres arbejdsmåde op­ deles i bånd-, skive-, valse-, rulle- og profilpudsema- skiner samt ziehklingemaskiner. De sidstnævnte anven­ des dog kun i meget begrænset omfang her i landet. Slibematerialer. Disse fremstilles i mange forskellige kvaliteter, og ikke alle er lige egnede til træbearbejdning. Man skelner mellem de naturlige og de kunstigt fremstil­ lede slibemidler. Til de første hører de gammelkendte flint, granat og smergel, og de nyere kunstslibemidler er Aluminiumoxyd (= Elektrokorund) og Silicium- karbid, som alle bliver fremstillet ved en elektro- keramisk metode ved høj temperatur. De naturlige slibemidlers hårdhed er uregelmæssig, og giver derfor et dårligt sliberesultat på træ, hvor­ imod de kunstige slibemidler er fuldstændig ensartede med hensyn til hårdhed. Først i den nyere tid har man fået en naturlig enhed for komstørrelse, men de ca. 100 år gamle vilkårligt valgte numre består dog endnu ved siden af de nye. De nye numre på kornstørrelser måles i en si. Hvis denne si på et bestemt areal (1 eng. kvadrattomme) f. eks. har 60 masker, er de korn, der lige kan passere igennem maskerne, kornstørrelse nr. 60. Sammenligning mellem gamle, nye o g amerikanske betegnelser.

Amerikanske betegnelser

Nye betegnelser

GI. betegnelser

000

5/0 4/0 3/0 2/0

180 150 120 100

00

0

1

2 3 4 5

90 80 60 50 40 36 30

-

0

Va

1

6

iVa

2

-

2 Va

7

Man skelner mellem åben og lukket strøning, hvilket vil sige, at der ved den åbne strøning er færre kom pr. cm2 end ved den lukkede strøning. Den åbne strøning tillader større bøjelighed og forhindrer en for hurtig tilstopning, og den egner sig bedst til bløde og harpiksholdige træsorter. Den tætte, lukkede strø­ ning egner sig bedst til hårdere træsorter og til fin­ pudsning af blødt træ. Ved normale arbejdsforhold og maskiner kan man regne med følgende skærehastigheder for slibebånd: Ved slibning af blødt træ ca. 15-17 m/sek., hårdt

PUDSEMASKINER Hvis de bearbejdede flader skal overfladebehandles, f. eks. poleres, bones, males o. s. v., eller hvis der af andre grunde kræves en finere overflade, må denne pudses. Dette kan imidlertid udføres maskinelt.

209

14