Snedkerbogen_1
2. Enkimbladede ( Monocotyledon ea e ) Frøene spirer med ét kimblad. Bla dene, som er løvblade, er gerne hel- randede og lige- eller buenervede. Herunder hører af træarter: Pal merne og bambus, som i virkelig heden nærmest er kæmpegræs uden væsentlig betydning som gavntræ. Karstrengene ligger uregelmæssigt spredt uden at danne årringe.
FORHOLDET TIL VAND. SVIND OG UDVIDELSE
Omtrent halvdelen af det vand, der findes i ny- fældet træ, er flydende og forekommer i cellernes hul rum, medens resten antages at være tilstede som hygroskopisk vand. Vandet, der er så nødvendigt for træets liv, transporterer næringsstofferne med sig op fra rødderne og har desuden stor indflydelse på både træets og veddets elasticitet. Det er også vand indholdet, der er årsag til, at savet træ kaster sig og svinder; for at undgå dette, skal det overflødige vand bort: Træet må tørres før brugen. De meget betydelige ulemper, der forårsages af svind og udvidelse, imøde gås ved sagkyndig behandling under opskæring og lagring. Over fibermætningspunktet forekommer der ingen volumenændringer af træet. Hvis det tørrer under dette punkt (25-30 °/o fugtighedsindhold), fordamper det hygroskopiske vand, cellevæggene nærmer sig hin-
Hårdttræ? Ja, men findes der Hårdttræ, som er blø dere end Blødttræ? Det er rigtigt, men international terminologi hæfter disse navne på henholdsvis løv træ og nåletræ uden hensyn til hårdheden som sådan, og de har vundet hævd. Hvad forstår man ved: 1) Celler: Enheder, der bygger træet op (mindste biologiske enheder, hvoraf dyrs og planters lege mer opbygges. Cellerne består af cellulose, der er stoffet i cellevæggene, og lignin-stoffet, der gør planteceller træagtige. Protoplasma er fællesnavn for de levende bestanddele i cellen (cytoplasma, cellekerne, plastider), og udgøres hovedsagelig af æggehvidestoffer af indviklet kemisk sammen sætning. 2) Parenkymceller: Levende, ikke tilspidsede celler. 3) Trakeider: Vandrørsceller (vigtigst hos nåletræer). 4) Kambium: Dannelseslag. 5) Organiske stoffer: Levende stoffer. 6) Uorganiske: Døde, mineralske stoffer. FORM OG OPBYGNING Vi forstår ved træ - rod, stamme, grene, krone (blade) - et levende væsen, der består af organiske forbindelser. Veddet er bygget op af celler, der i begyndelsen består af cellulose, men efterhånden om dannes de til lignin ved samarbejde med fremmede stoffer. Veddet indeholder foruden en vis mængde vand, lignin (styrkevævet) og cellulose, reservenæringsstof ferne: Stivelse, sukker, dekstrin og æggehvidestoffer, samt garvestof, harpiks, flygtige olier, gummi, farve stoffer og mineralske salte som: Kali, kalk, kisel, mag- nesia, svovl, natron, fosforsyre o. a. Disse salte udgør asken, som bliver tilbage, når træet forbrænder. Des uden finder man i ved: Fedt, kamfer, kautsjuk og guttaperka. Cellulosen er mere holdbar end ligninen, der med tiden bliver mørkere med smuldrende tendens.
Fig. 3. Veddets svind efter opsavning af en træstamme.
19-
2 *
Made with FlippingBook