Snedkerbogen_1

opstår derimod fordybninger, som det er betydelig sværere og undertiden helt umuligt at pudse bort. Spændebakkerne skal altid renses for snavs, særlig i rillerne, inden jernene spændes i, og disse skal være nøjagtig lige brede. Når jernene er sat på plads, og inden de spændes med nøgle, spændes møtrikken med hånden, og man prøver, om b e g g e jernene sidder fast. Er dette ikke tilfældet, må man ikke køre med dem, inden fejlen er rettet. Det er højst sandsynligt, at man i et sådant tilfælde kan spænde jernene fast med nøg­ len, hvis fejlen da ikke er for stor, for så ryger jernene af, men man spænder under alle omstændigheder spindlen skæv. Når man fræser i krydsfinér, skal fremføringen være relativ hurtig, derved sløves jernene mindst, og man skal ikke ved fræsning i krydsfinér, stryge jer­ nene med strygesten efter slibningen, da de holder skæret meget længere, hvis man lader råæggen sidde på. Ved anvendelse af firkantkutter på fræseren må man sørge for at få kutterhovedet så langt ned mod lejet som muligt, afvejningen lettes, og man skåner maskinens lejer. Når man bruger mange og tunge jern, bør der benyttes pinolstyr. Det kan ofte være vanskeligt at få en not eller fals til at stå ren i kanten, fordi man ikke på fræseren - som i kehlemaskinen - tager en spån overalt. Det kan dog afhjælpes enten ved at skære falsen ud med en lille rundsavklinge, og eventuelt høvle den med falsjern bagefter eller ved at fræse et spor på et par mm i dybden på alle emnerne og derefter fræse falsen til fuld dybde ved at sætte jernene frem til det endelige mål. Det kan også gøres ved at trække træet baglæns, altså med jernenes skæreretning, men det er meget farligt og må kun gøres med højst 2 mm fremsprin­ gende jern. Man må sørge for at holde hænderne så­ ledes, at de ikke kommer i berøring med jernene, hvis træet rives bort. Det er nødvendigt, at der anvendes trykfod, kan dette ikke lade sig gøre, må man ikke trække emnet baglæns. Da denne operation kræver stor rutine, bør man øve sig på store stykker, hvor der er noget at holde på, og ikke gå helt ud til enden, førend man har lært den specielle teknik.

Fig. 25 1. Sinkeapparat til svalehalesinker.

drift. Ved udskiftning af de sidst nævnte tandhjul kan der frembringes et relativt stort antal stigninger. Selve fræsningen af spiralsporet udføres med et jern af pas­ sende profil, som arbejder på emnets underside, fig. 252. Råd ved fræsearbejder. At fræse mod spindel er en arbejdsmåde, der kræ­ ver en vis teknik. Fræser man direkte på spindlen, må denne være nøje centreret, og bruger man spænde- bakker, bør der være et kugleleje i den ene. Hvis der ikke er kugleleje, må spændebakkerne passe nøjagtig til spindlen, idet fræsningen ellers bliver ujævn, se iøvrigt fig. 221. Man kan også anvende ringe af træ eller krydsfinér. Efter at man i et bræt har boret et hul til spindlen (ca. 5 mm større), skæres ringen med en passende diameter, i reglen værktøjets skære­ diameter, hvorefter anlægget spændes fast på bordet og indjusteres. Tilsvarende ringe af bøjet jern er bedre og sikrere. Anlægget kan placeres på et passende højt underlag på maskinbordet. Som tidligere omtalt må der altid anbringes et støttepunkt foran spindlen, således at emnet kan føres ind mod spindlen på en lempelig måde. Skal fræsningen først begynde et stykke inde på emnet, må der altid anordnes et effek­ tivt stop, som tager imod stødene, hvis jernene hugger i et vredent sted eller i en knast. Derved undgås mange ulykker. Der må også altid anvendes trykfod, skjold eller anden beskyttelse. Såvidt det er muligt, bør profilen fræses på under­ siden af arbejdsstykket, d.v.s. med profilen mod ma­ skinbordet. De ujævnheder, som derved opstår ved ujævn fremføring, består af rygge, der let kan pudses bort. Ved fræsning med jernet over arbejdsstykket

Fig. 252. Spiralfræseapparat.

190