Snedkerbogen_1

sned på navet. Herved skærer den et spor, som er bredere end klingens tykkelse. Klingens snedstilling kan justeres, så man kan opnå forskellige snitbredder. Udover de allerede omtalte typer anvendes også de almindelige kehljern, som anvendes ved kehlemaski- nen. På grund af deres gunstigere skærevinkel end ringspindelens, er de mere fordelagtige at anvende end denne. Til en opstilling hvor der anvendes løse jern, som ikke er sikrede, som f. eks. på en kilerundkutter, kan det være farligt at anvende spindelhastigheder på over 5000 omdr./min. Dette i forbindelse med det ringe an­ tal jern, i reglen kun to, der normalt anvendes på en fræsemaskine, bevirker, at fremføringshastigheden bli­ ver relativ lav, hvis der skal præsteres pænt arbejde. Ved anvendelse af bagdrejede fræsere, der er kor­ rekt afvejede, kan omdrejningstallet uden risiko for arbejderen sættes højere op end de omtalte 5000 omdr./min., men her spiller værktøjets mest fordelag­ tige skærehastighed ind. For den bagdrejede fræser gælder, som for alt andet værktøj, at skærehastighe­ den helst skal ligge på den af værktøjsfabrikken op­ givne. Selve opstillingsarbejdet lettes betydeligt, når man benytter bagdrejede fræsere, og har man den spe­ cielle slibemaskine, der hører til, vil der også kunne spares megen tid ved vedligeholdelsen. Som ovenfor nævnt er der almindeligvis kun to jern, der er slebet ens på en firkantkutter, det vil sige, at hver gang spindlen går en omgang, foretages der to knivsnit. Hvis spindlen har et omdrejningstal på 5000 omdr./min., og man ganger det med de to kniv­ snit, vil det sige, at man i virkeligheden har 5000 gange 2 = 10000 knivsnit pr. minut. På en bagdrejet fræser er antallet af skær almindeligvis mellem 4 og 8. Regner man nu med samme omdrejningstal og med en fræser på 6 skær, bliver det 5000 gange 6 = 30000 kniv­ snit pr. minut. Dette vil betyde, at fremføringshastig­ heden kan forøges betydeligt, uden at arbejdets ud­ førelse bliver ringere. Se i øvrigt side 131, afsnittet om fremføringshastighed, omdrejningstal og værktøjs­ skær. Om afvejning og vedligeholdelse af fræseværktøj gælder stort set de samme anvisninger, som er givet for høvljern og høvlfræsere under kapitlet høvle­ maskiner. Fræsemaskinerne turde være den gruppe af træ­ bearbejdningsmaskinerne, som har det største anven­ delsesområde. Fremføringen af emnet sker normalt med hånden, hvorfor produktionsevnen bliver lille, hvis fræseren anvendes til kehling. Fræserens vigtigste anvendelsesområde er profileringsarbejder ved møbel- og bygningssnedkeri, såsom falsning, notning etc., samt med hjælpeapparater sink-, spiral-, tapfræsning m. m.

Fig. 222. Kronfræser.

Fig. 223. Fræser til ski.

Fig. 224. Øverst: Sinkfræser med 1 skær. Nederst: Sinkfræser med 2 skær.

Fig. 225. Øverst: Konisk gratfræser. Nederst: Cylindrisk gratfræser.

Fig. 226. Trappevangsfræsere.

184