Snedkerbogen_1

en skala, må man påse, at den stemmer med nyind­ stillingen. Husk, at også denne maskines kutterbolte skal smøres ved indsætningen af jernene.

Fig. 205. Med en fremføringsvalse, der er udført i et stykke, må der kun høvles to ulige tykkelser samtidig (et i hver side). Forsøger man at få flere igennem, vil kutteren slynge de tyndeste tilbage mod den, der betjener maskinen.

Ved tykkelseshøvling er de oftest forekomne fejl og deres årsager:

Årsag

Fejl

A. Fremføringsvalserne står for fint. B. Bordvalserne står for lavt. A. Bordvalserne står fo r højt. B. Trykbjælken trykker fo r lidt. C. Bordet kipper (føringen for løs). Valsernes højre og venstre side ulige indstillet. Tilstopning mellem jern og spån­ bryder (spånbryderen defekt, må rettes op). Maskinen kun benyttet i den ene side (listerne skal fordeles i begge sider).

1. Fremføringen uregel­ mæssig.

Fig. 206. Med en delt fremføringsvalse kan der høvles flere ulige tykkelser samtidig.

2. Kutterslag i enden.

3. Emnet transporteres skævt gennem maski­ nen.

4. Høvlefladen ujævn.

Fig. 207. Principskitse af en delt valse.

5. De høvlede lister er skævvinklede.

6 . Indføringsvalsen laver riller på emnet.

Valsen har for hårdt tryk.

neret fremføringsværk og tykkelseshøvleværk på af­ retterens udføringsbord. Emnet føres med hånden langsomt over afretterkutteren, indtil fremføringsvær­ ket får fat i det og fører det videre over afretterkutte­ ren og ind under tykkelseshøvlekutteren. Fremførings­ hastigheden varierer mellem 5 og 15 m/min. med største emnedimension = 100 X 500 mm. Med hensyn til pasning af en tykkelseshøvl er der ikke meget at sige. Maskinen skal smøres og holdes ren, helst blæses ren med trykluft, når den standses om aftenen. Jernene skal slibes absolut lige efter en lineal, og skal for ligevægtens skyld være lige tunge. Er dette ikke tilfældet, slibes det tungeste af i bag­ kanten, indtil de vejer lige meget. Inden høvljernet tages ud for slibning, høvler man nogle træstumper på samme sted i høvlen, så at de bliver lige tykke, og disse skydes ind under jernene, som derefter aftages, slibes og vejes. Ved indsætnin­ gen slås de så meget ind, at de tangerer de indstukne træstumper. Endnu bedre, men mere tidsrøvende, er det at anvende en lignende metode, som anbefaledes for afrettere. To eller tre kortere træstykker lægges løse under kutteren, som føres rundt, hvorved høvljernet fører træstumperne med sig en vis strækning afhængig af tangeringen. Hvis afstanden er lige stor overalt, er jernet parallelt med bordet, og det andet jern ind­ stilles på samme måde. Hvis der findes og anvendes

Firsidede høvle- og pløjemaskiner. Til firsidehøvlemaskiner henregnes her sådanne større maskiner, som hovedsagelig er konstruerede for høvling af planker og brædder. Også kehlemaski- nerne, som separat behandles længere fremme, frem­ viser visse typer, der ligner en alm. høvle- og pløje- maskine, men som alligevel afviger herfra, først og fremmest med hensyn til høvljernets og kutterens udformning. Firsidehøvlemaskinerne tilvirkes naturligvis i et antal forskellige størrelser og udformninger. Antallet af kuttere varierer fra 4 til 6 og på samtlige typer forekommer underplanboks (pudsboks), ligesom også nogle typer har såvel sideplanbokse som overplan- boks. De kuttere, som findes på alle maskiner af denne type, er over-, under- og sidekuttere, og des­ uden har de fleste maskiner en såkaldt stafkutter, lige­ som maskinerne også kan forsynes med en ekstra overkutter. Regnet fra indføringsenden sidder kutterne almin­ deligvis i følgende orden: Under-, side-, over- og staf­ kutter med planboksene umiddelbart efter de respek­ tive kuttere, overplanboksen dog efter stafkutteren. Rækkefølgen kan naturligvis varieres noget fra den

177

12

\