Snedkerbogen_1

slippes igen, når jernet forsvinder under det forreste bord. En ny ridse laves ved den samme bordkant. Hvis nu jernet flytter listen lige langt frem, hvor den end lægges på bordet, er jernet overalt lige langt fremme. Ved at indstille de øvrige jern på præcis de samme mål, er det så nøjagtigt, som det kan blive uden den ægjævning eller afretning, som omtales et andet sted. Ved indstillingen af en afretter må følgende iagt­ tages: Udføringsbordet skal flugte med kutterens skærecirkel. Står bordet for lavt, bliver emnet rundt, står det for højt, bliver emnet hult. Ved limfugning stilles bordet en hårtykkelse over skærecirklen. Hvis emnet »danser« over kutteren, kan det skyldes sløve jern eller for lille slibevinkel. Tykkelseshøvlen. Tykkelseshøvlen, eller planhøvlen, er i første række beregnet til at høvle allerede afrettede emner til eksakt tykkelse. De kan også forsynes med sidekuttere, hvil­ ket fortrinsvis udnyttes af mindre snedkerier, hvor en speciel firsidet høvle- eller kehlemaskine ikke kan betale sig, fig. 202. Selve tykkelseshøvlingen sker med en kutter, som arbejder på oversiden af emnet. Fig. 203 viser en tykkelseshøvl af moderne konstruktion. I stativets sider findes en gearkasse for fremførings­ værket, drivkæde til de øverste valser, evt. drivanord­ ninger til de underste valser, rem fra kutteraksel til motor, etc. Motoren er placeret i stativets midte. Ma­ skinerne kan selvfølgelig også forsynes med udvendige remskiver. Bordet, på hvilket emnet føres frem, bæres af to eller fire spindler, med hvilke bordet hæves eller sæn­ kes. Det styres i reglen også i to slebne kulisser. Bor­ dets hævning eller sænkning sker enten for hånd, med et rat (på billedets højre side), eller ved større maski­ ner ved maskinkraft. Bordets afstand fra kutterens skærecirkel, d. v. s. høvletykkelsen, kan som regel af­ læses direkte på en skala. For at lette fremføringen af emnet er der i bordet anbragt to glatte valser, som er hæv- og sænkbare. På større maskiner er de desuden drevne. Valserne skal ligge noget over bordpladen. Ved nøjagtig høvling af flader, som skal overflade­ behandles med mindst muligt pudsearbejde, må man være klar over, at indstillingen skal være forskellig for bløde og hårde træsorter. Ved høvling af løse træ­ sorter, såsom fyr og gran, skal valserne ligge ca. 0,25 mm over bordpladen, og ved hårde træsorter, såsom eg og bøg, ca. 0,1 mm over, fig. 204. På nogle høvle kan valsernes leje i forhold til bordpladen af­ læses på en skala. Tykkelseshøvlene har almindeligvis kun een kutter, som er fast lejret over bordet. Kutteren kan enten være firkantkutter eller rundkutter. Før og efter kut- 175

_ å

i— J Fig. 200. Forskellige udførelser af styrestokke til brug ved høvling af korte og tynde emner på en afretter. Styrestokkene må være udført af knastfrit, helst hårdt træ og i en formåls­ tjenlig form og størrelse. Næstnederste styrestok er beregnet til høvling af runde eller trekantede emner. slibningen. Efter slibningen kontrolleres vægten på en balancevægt; er de ikke lige tunge, må der slibes lidt mere af det tungeste, indtil de er nøjagtig ens. Inden indsætningen af jernene bør alle gevind på kutterboltene smøres. Indsætningen af jernene sker derefter med den på side 169 beskrevne stålindpasser. Man kan dog også sætte jernet ind med enklere hjælpe­ midler. Ved den almindelige »på slump«-metode læg­ ger man en høvlet træstump over jernet, drejer kutte­ ren frem og tilbage og mærker efter, om jernet står lige højt. Derved kan man fastlægge forskelle i radiel retning, og derefter justere jernet således, at æggene kommer til at ligge på samme skærecirkel. En nøj­ agtigere indstilling får man ved anvendelsen af føl­ gende metode: En liste, 600 X 50 X 15 mm, af fyr eller andet let træ, høvles, se fig. 201. På det ene trediedelspunkt afsættes en skarp ridse. Listen lægges med den længste del ind over udføringsbordet og med ridsen præcis ved bordets forreste kant. Kutteren føres nu rundt, så at jernet løfter listen op og tager den med sig, og den