Snedkerbogen_1

struktion på grundlag af de respektive værktøjsfabrik­ kers erfaringer og forsøg, hvorfor den under ingen omstændigheder må ændres ved slibningen. For at undgå brud på skæret har det vist sig at være bedst at slibe mod skæret. Endvidere kan det nævnes, at profiljern skal slibes på spånfladen, hvorved man op­ når, at profilen forbliver fuldstændig uændret. Ved lille slibetryk opnås skarpe og glatte skær og mate­ rialesvindet andrager kun få hundrededele millimeter. Er slibetrykket for stort, kan der opstå brud på grund af opvarmning. Spændingsrevner og brud kan iøvrigt også opstå, hvis et opvarmet stykke hårdtmetal af­ køles i vand. Endvidere virker silicium-, carbid- og smergelslibeskiver og ligeledes strygesten ødelæggende på hårdtmetalskær. Hårdtmetalskær må altså ikke stryges op efter slibningen. Slibemaskinen skal være af en solid konstruktion og må være forsynet med lejer af stor nøjagtighed, samt anordninger til fastspænding af værktøjerne, fig. 191 og 192. Værktøjerne må aldrig slibes på fri hånd. Slibestenens skærehastighed skal være 15-20 m/sek. Afretteren. En afretter anvendes hovedsagelig til at planrette træet på den ene side og en eller begge kanter. Den anvendes også til fugning af træ, som skal limes. I mindre snedkerier anvendes afretteren også til andre arbejder, kehling af lister etc., skønt den er mindre egnet hertil, fig. 193. Til trods for sin relativt enkle konstruktion er af­ retteren den farligste type høvlemaskine, idet frem­ føringen sker for hånd, og arbejderens hænder bestan­ dig befinder sig i nærheden af kutteren. Denne er al­ mindeligvis forsynet med to jern; men i visse tilfælde forekommer både tre og fire. Ifølge loven om arbejder­ beskyttelse skal det være kuttere af den runde type, sædvanligvis udformet som i fig. 171, for derigennem at undgå svære ulykkestilfælde. Ved at anvende rund­ kuttere forhindres nemlig arbejderens hænder i at følge med ned gennem bordet og høvljernet, hvorved skaderne i tilfælde af ulykke kan begrænses til af­ klippede fingerspidser. Det er endnu ikke ved lov påbudt, at der over kut­ teren på afrettere skal anbringes beskyttelsesskjold eller anden afskærmning. Ved forespørgsel i arbejds­ direktoratet oplyses det, at det kan forventes, at et sådant påbud vil komme. Det kan oplyses, at det i Sverige er forbudt at anvende afrettere uden beskyt­ telsesskjold. Denne afskærmning kan udføres på forskellig måde, og i fig. 194 er vist den mest almindelige udformning. Dette skjold skal indstilles lidt højere end emnehøjden, således at arbejderens hænder glider over skjoldet, når

Fig. 191. Slibning af værktøj med hårdtmetalskær.

over for det naturlige arbejdsslid er så meget større end almindeligt værktøjsstål, tåler det kun dårligt an­ dre mekaniske påvirkninger. Det anbefales derfor at transportere værktøjet til maskinen i dets opbevarings­ kasse og direkte derfra montere det på maskinen, uden at det først bliver lagt på maskinbordet. Frem­ medlegemer såsom søm, finérstifter o. 1. i træet er naturligvis lige så skadelige for hårdtmetalskær som for almindeligt værktøjsstål og bør derfor fjernes. Den rigtige slibning af hårdtmetalværktøj er af stør­ ste betydning for et godt arbejdsresultat. Man må være klar over, at slibningen af hårdtmetalværktøj er noget ganske andet end slibning af almindeligt værktøjsstål. Dette forhold er tilsyneladende endnu ikke alminde­ ligt kendt inden for de enkelte virksomheder, og man ser derfor mange gange, at der ikke bliver taget til­ strækkeligt hensyn hertil. Normalt afslidte hårdtmetalskær slibes med fint- kornede, kunststofbundne diamantskiver. Det er under slibningen formålstjenligt at påføre slibestedet lidt tyndtflydende olie. Værktøjets skærevinkel er fastlagt ved dets kon-

Fig. 192. Slibning af bor med hårdtmetalskær.

172