Snedkerbogen_1

Snedkermester Th. Topp (tidligere Teknologisk Institut) udtaler:

Vort gamle snedkerhåndværk er efter krigen blevet industrialiseret i en så rivende hast, at de unge ingen mulighed har haft for en dyberegående og alsidig uddannelse i fagets mangfoldighed af tekniske muligheder, eller nærmere kendskab til de materiale de dagen igennem arbejder med. Det gælder for værkstedsfunktionærerne, men i særlig grad for de unge svende, der ved udviklingen meget let bliver specialarbejdere og herved faglig går i stå. Mesteren, der må lægge sin virksomhed om til fabriksdrift, står pludselig over for en række af spørgsmål om arbejdsbesparing, ved materialeindkøb, moderne trætørring, ma­ skinernes rette placering, sprøjterum og sprøjteteknik, regnskab, bogholderi o.m.a., der af konkurrencehensyn skal moderniseres og rationaliseres. Da vort fag altid har været fattig på god faglitteratur, har det været svært hurtigt at skaffe sig fyldestgørende faglige oplysninger, derfor må man med glæde hilse dette frem­ stød, der her er gjort, for at skaffe snedkerfaget den helt rigtige og fyldestgørende hånd­ bog, hvori mange af fagets og andre gode mænd har nedfældet deres livserfaring og herved gjort bogen så fyldig og alsidig, at man i vanskelige eller helt nye spørgsmål kan rådføre sig med bogen som med en erfaren kollega, og hente gode råd og fornuftig vejledning. Jeg ønsker derfor bogen velkommen og håber for fagets videre og sunde udvikling, at den må få meget stor udbredelse.

Made with