Snedkerbogen_1

kløvsaven, fig. 120. Det øverste klingehjul kan end­ videre indstilles til det rigtige vertikalleje ved at hæve eller sænke det ene lejehus, og desuden kan den øver­ ste hjulaksel parallelforskydes for indjustering i for­ hold til den underste. Klingehjulene holdes fri for smuds ved oliebeholdere, hvorpå der er anbragt filt­ stykker, der ligger an mod savklingen, og suger olie op af beholderne. Til at borttage grovere forureninger er der anbragt skrabere, som ligger an mod hjul­ banerne. Fremføringsvalserne er stort set forsynet med justeringsmuligheder som rundkløvsavene. Fremførin­ gen bringes i stand ved hjælp af en friktionsvalse, og indstillingen til forskellige fremføringshastigheder sker med en arm. Fremføringshastigheden er op til 50 m/min. Blokbåndsave. Blokbåndsave anvendes til et noget grovere arbejde end båndkløvsavene. På grund af emnets opspænding på en blokvogn kan de anvendes til opskæring af runde kævler, fortrinsvis ædlere træsorter. Snittabet er meget lille i forhold til ramsave eller bloksave. Sav­ klingerne kan være anbragt såvel horisontalt som ver­ tikalt. Ved sidstnævnte type er det underste klinge­ hjul til dels anbragt under gulvhøjde, (hvilket også kan være tilfældet med alm. båndsave). Den i fig. 169 viste type er med horisontalt anbragt klinge. Klinge­ hjulene er anbragt på et fælles slædeparti, som hæves og sænkes mekanisk. Vognen er ligeledes mekanisk trukket, og der er på den anbragt kløer til fastspæn­ ding af emnet. Den viste sav har en skærebredde på 1200 mm, klingehjulsdiameter på 1350 mm. Klingens længde er 11000 mm, og kraftforbruget er 30 HK. Blokbåndsave fremstilles også i noget større typer, f. eks. med en skærebredde på 1600 mm, hjuldiameter på 1800 mm og med et kraftforbrug på ca. 80 HK.

HØVLEMASKINER (AFRETTER, TYKKELSES­ HØVL OG KEHLEMASKINE) Høvlekuttere og høvljern. De skærende værktøjer på høvlemaskiner er knive eller høvljern, som er fæstnede på en kutter. Disse fin­ des i flere forskellige udformninger, og de to hoved­ former er firkantkuttere og rundkuttere. Firkantkutteren består af en firkantet blok med langsgående T-spor for fastgøring af høvljernet. T-sporet er almindeligvis tilvirket for 16 mm kutter­ bolte. Kutterblokken er i reglen til at tage af kutter­ akslen, men på simplere maskiner, hvor kniven ikke byttes så ofte, kan kutterhovedet være udført i ét stykke med akselen. Firkantkuttere tilvirkes såvel med som uden spånbrydere. Høvljernet fastgøres enten på to modstående sider eller på alle kutterens fire sider. Firkantkutteren, som er en ældre type, har flere ulemper. Måden at fastgøre jernet på medfører, at jer­ net må have en relativt stor tykkelse, 6-10 mm, for ikke at fjedre ved arbejdet, og desuden påvirkes høvljernet stærkt af centrifugalkraften med de deraf følgende påvirkninger af kutterboltene. Jernet må rage forholdsvis langt ud fra kutterhovedet, for at møtrikkerne på kutterboltene kan gå fri. Firkantkut­ terne har dog den fordel, at de kan bruges til mange forskellige slags arbejder, og er derfor uundværlige til f. eks. kehlemaskiner og runddrejemaskiner. Det er forbudt at anvende firkantkuttere på afrettere. Fig. 170. Rundkutteren forekommer i forskellige udformnin­ ger med hensyn til jernets indsætning; den i fig. 171 viste udførelse turde være den almindeligste. Jernet holdes fast med et sikkerhedskilefæste og sidder fast med næsten 100 % sikkerhed.

Fig. 170. Firkantkuttere.

Fig. 169. Blokbåndsav.

165