Snedkerbogen_1
Udlagte tænders fordele frem for stukkede:
1. Kraftforbruget for stukkede klinger er ca. Vs større end for udlagte. 2. Snitfladen bliver jævnere med udlagte tænder end med stukkede. Dette gælder særligt ved skæring i hårdt træ. Årsagen til at tænderne fortrinsvis skal udlægges ved mindre klingebredder beror på, at stukningen er meget svær at udføre på små tænder og desuden tager mere tid end udlægningen. Alment gælder at klinger med udlagte tænder bru ges til almindeligt snedkerarbejde og stukkede tænder til større båndkløvsave og lign. Udlægning. Udlægningen af båndsavklinger må foregå med en nøjagtighed af 0,05 mm, og den må kontrolleres med et mål. Af hensyn til tændernes stivhed må klingerne ikke være for tynde. Ved smallere klinger bør udlægningsstørrelsen være ca. V 4 af klingetykkelsen til hårdere træsorter, og fra V 3 til V 2 af klingetykkelsen til løst og til vådt træ. For bredere klinger kan følgende værdier på udlægningen anføres: Hårdt træ (eg, bøg e t c .) ...................... 0,30-0,40 mm poppel o. lign 0,50-0,65 mm Antallet af udlagte tænder må afpasses efter emnets egenskaber. Alment gælder følgende regler: 1. Tværskæring (brænde og lign.) lægges 2 tænder (en til hver side), og 1 bliver stående. 2. Ved alm. forekommende skærearbejde lægges 2 tænder, og 2 bliver stående. 3. Ved højkantskæring lægges 4 tænder, og 4 bliver stående. 4. Til svejfning lægges 2 tænder, og 6-8 bliver stå ende. Ved udlægningen skal iagttages, at kun den øverste trediedel af tanden udlægges. Tanden må ikke ud lægges fra tandbunden, i så fald kan der forekomme bruddannelser. Endvidere skal tandens skæreside være parallel med klingens sider, se fig. 138. Udlægningen
Fig. 139. Udlæggertang til båndsavklinger.
asitfiaU W m BWWMWI
Fig. 140. Udlæggerjern.
Fig. 141. a: Møtrik, b og c: Knastruller, d: Anslag for klingens bagkant, e: Skrue for d. f: Møtrik, g: Udlæggerstift, h: Regu leringsskrue.
udføres med en udlæggertang eller med et udlægger jern, se fig. 139 og 140-142. På markedet findes udlægningsapparater for såvel hånd- som motordrift. I den senere tid er der også fremkommet et apparat, fig. 141, som lægges direkte på savbordet og udlægger-klingen, uden at den be høver at blive taget af hjulet. Det er endvidere således beskaffen, at man ved at fjerne den ene af knastrul lerne kan nøjes med at udlægge en enkelt side af klingen, hvilket er en stor fordel, såfremt klingen har en tilbøjelighed til at løbe. Til maskinen kan end videre fås special-knastruller for udlægning af for skellige afstande mellem de udlagte tænder. Denne maskine arbejder ganske glimrende, men den må passes med omhu for at give et godt resultat.
= 3
Fig. 138. Øverst: Rigtig. Nederst: Forkert.
155
Made with FlippingBook