Snedkerbogen_1

varmer cirkulationsluften. Anlægsudgifterne er for­ holdsvis lave ved disse to typer, da man sparer udgif­ terne til kedelanlæg og dampledninger, men der skal træffes særlige foranstaltninger til at imødegå den større brandrisiko. Anvendelse af vakuumtørring, hvor træet anbringes i en beholder med undertryk, har ikke vist sig at have nogen praktisk betydning, da anlæggene er relativt kostbare og har en ret ringe kapacitet. Det samme gælder tørring i olier med temperaturer over vandets kogepunkt, eller opløsninger, hvori træet dyppes ned. Dampning. Betydningen af dampning, i forbindelse med luft­ tørring eller ovntørring med henblik på farveændrin­ ger, spændingsudligning m. m., har været genstand for en række undersøgelser. For bøg er der af profes­ sor P. Moltesen foretaget en sammenligning af disse undersøgelser, som er offentliggjort i »Dansk Skov­ forenings Tidsskrift«, nr. 6, 1950. Undersøgelserne omfattede virkningerne med hen­ syn til 1) sterilisering, 2) farvning, 3) tørring forår­ saget af dampningen, 4) lufttørring efter dampningen, 5) ovntørring efter dampning, 6) bearbejdningsegen­ skaber, og 7) stabilitet (træets tilbøjelighed til at ar­ bejde ved skiftende vandindhold). Dampningen steriliserer træet, men den herved op­ nåede fordel overvejes langt af, at det dampede træ frembyder bedre spirings- og vækstbetingelser end det udampede for såvel de ikke-veddestruerende som de veddestruerende svampe. Med hensyn til farven sker der en ændring, idet mange træsorter, navnlig bøg og nøddetræ, får en mørkere farve som følge af en iltning af de garvestofholdige bestanddele. Denne farvning er mere udpræget, jo længere tid man damper, og jo højere temperaturen er, men kan dog også delvis op­ nås under de første stadier af en tørring, såfremt tem­ peraturen er relativ høj. Under dampningen sker en tørring af træet, men en dampning er kun gavnlig i den tid, den tjener til opvarmning af træet, idet den sikrer, at denne bliver så ensartet som mulig før tørringen, hvorefter afgivel­ sen af vand kan ske jævnt fra kærnen til overfladen, forudsat tørringen sker i umiddelbar fortsættelse af dampningen. En dampning før udstabling til lufttørring er efter undersøgelserne uden betydning for tørretiden og kan i mange tilfælde virke skadelig, idet den let medfører en for hurtig udtørring af overfladen med dannelse af overfladerevner eller kan forårsage skaltørring, så­ fremt træet ikke køles helt ned, før det fjernes fra dampkassen. Hvad angår dampningens betydning for træets til­

bøjelighed til kastninger og vridninger kan et ud­ tømmende svar endnu ikke gives, da det kræver en række undersøgelser også omfattende færdigvarer, men det kan fastslås, at halvfabrikata af bøg får en dårligere form og tendens til skaltørring og revnedan­ nelse, hvis det dampes før lufttørringen. Dampningen har praktisk talt ingen virkning på bearbejdningsegen­ skaberne, ligesom det må anses for givet, at damp­ ningen ikke nedsætter træets evne til at arbejde. Herefter står således i hovedsagen kun fordelen ved farveændringen tilbage, men denne specielle mørkere farve er endnu de fleste steder et krav fra køberen. Skal man dampe træet, er det ofte en fordel at have specielle anlæg eller kamre hertil, da dampningen virker stærkt tærende. Hvad der her er nævnt om dampning, må ikke for­ veksles med den tilsætning af damp, der sker, såfremt man ønsker at hæve luftfugtigheden i kammeret og hermed træets fugtighedsindhold. En anden form for dampning er den, der kræves før oparbejdning til finér eller ved bøjning af træ, men den sker jo ikke i for­ bindelse med tørringen. Inden for træindustrien har varmeøkonomien ikke tidligere spillet så stor en rolle, da man normalt havde tilstrækkeligt af værdiløst brændsel til rådighed. Med den stigende værdi af dette affaldsmateriale og tørre­ anlæggenes udbygning er spørgsmålet imidlertid blevet aktuelt, og der lægges i dag stor vægt på at bygge et velisoleret anlæg. Dette har samtidig den fordel, at man opnår mere ensartede forhold i hele anlægget. Varmeforbruget i tørreanlæggene angives i kg damp pr. kg fordampet vand og varierer i normale anlæg fra 1,5-3 kg for lettere træsorter og fra 2-3,5 kg ved tungere træsorter (efter Kollmann). Det stiger natur­ ligvis med faldende ydertemperaturer, ligesom større trætykkelser og nedtørring til meget lave fugtigheds­ grader giver et stort dampforbrug pr. kg fordampet vand. Varmen benyttes i hovedsagen til følgende: V A RME F O R B R U G VED KUNS T I G TØRR ING 1. Opvarmning af træet og vandet, evt. smeltning af is om vinteren. 2. Opvarmning af den for tørringen nødvendige luft. 3. Fordampningsvarme for vandet og frigøring af vand. 4. Varmetab gennem varmeledning og stråling. 5. Opvarmning af vogne og strøer m. m. 6 . Tab gennem utætheder.

123