Snedkerbogen_1

heder af varmeflader tilsluttet samme kondensledning. Vandudladerne opretholder et ensartet tryk i varme- fladerne og virker samtidig dampbesparende. Man må imidlertid vælge det bedste materiale hertil og sørge for at holde vandudladerne rene, da de ellers kan gøre megen skade ved at standse afgangen. En vigtig faktor ved planlæggelsen og bygningen af et tørreanlæg er transporten til og fra anlægget samt indsætning og udtagning af materialet. Det gæl­ der om at få en så kort transport som muligt fra det sted, hvor materialet tages fra og til tørrekammeret, samt her fra og til det sted, hvor det skal benyttes eller udleveres. Tørringen og fyldningen skal ske hur­ tigt, og en opstabling i selve kammeret må betegnes som urationel. Tørregodset bør stables på vogne eller paletter uden for anlægget og sættes ind enten ved, at vognene på spor skubbes ind, eller en løftevogn eller gaffel-truck kører ind med en stablet enhed, se fig. 78, 81 og 85. Tørreprocessens gennemførelse. Efter omtalen af grundlaget for tørringen og de for­ skellige tørreanlæg, samt deres virkemåde, skulle det nu synes enkelt at foretage tørringen i praksis. Luft­ tilstanden skal holdes således, at den svarer til et fugtighedsindhold i træet, der ligger noget lavere end træets øjeblikkelige tilstand. Spørgsmålet er nu imid­ lertid, hvor meget lavere tilstanden skal være, d. v. s. hvilken temperatur og luftfugtighed skal man vælge at starte med, og hvor hurtigt kan man tillade sig at tørre træet? Der kan ikke svares generelt på dette spørgsmål, men de forskellige laboratorier og firmaer, der arbej­ der med dette problem, angiver visse retningslinier, og herigennem er der fremkommet et værdifuldt er­ faringsmateriale i form af skemaer og tabeller. Tørretidens afhængighed af begyndelsesfugtigh ed , træ­ art, dimensioner, temperatur m. m. Tørretiden er i første omgang afhængig af træets begyndelses- og slutfugtighed, træarten, og den tyk­ kelse, man arbejder med. Det er naturligt, at det tager længere tid at tørre træ fra f. eks. 70 °/o ned til 8 °/o, end det tager at tørre lufttørt træ ned til samme slutfugtighed. Træ, der har en begyndelsesfugtighed over fibermætnings­ området, skal behandles væsentligt forskelligt fra træ, der ligger under, når det sættes ind i tørreanlægget. Hvad angår træsorten, skelner man hovedsagelig mel­ lem nåletræ og løvtræ, men inden for hver af disse hovedgrupper varierer tørretiden igen stærkt. For træ­ tykkelsens indflydelse har professor Kollmann angivet et bestemt forhold, og efter dette er i tabel 3 opstillet

omsluttende dele, hvilket kan forårsage gnistdannelse eller friktionsvarme. I den forbindelse skal det også nævnes, at tørt træstøv kan antændes ved berøring med f. eks. dampledninger med relativ høj temperatur. Kab­ ler for el-installationer bør så vidt muligt lægges uden for tørrekammeret, og i øvrigt giver det en god sikker­ hed at installere en termostat, der slår alarm, såfremt temperaturen stiger f. eks. 10-20° C over den maksi­ male temperatur, man arbejder med. Hvad der ovenfor er nævnt 0111 isolering og kon­ struktion af vægge og lofter, gælder i lige så høj grad for porte og døre. Portene udføres ofte af træ med beklædning af rustbestandig plade; men det bedste er en jernramme, beklædt på begge sider med asbest- og aluminiumplade, hvor rummet mellem inder- og yderbeklædningen fyldes ud med isolerende materiale, f. eks. glasuld eller kork. Det er vigtigt, at døren er meget stabil mod kastninger og slutter tæt til væggen, låsetøjet og hængsler skal derfor være kraftige. Har man to eller flere porte, bør man konstruere ophæng­ ningen således, at porten ved sin egen vægt trykkes mod en tætningsliste i karmen. På- og afsætningen sker med en speciel løfteanordning, der kører på en skinne over porten, som vist på fig. 88. Af hensyn til kravet om, at praktisk talt ensartet luft møder træet over hele anlægget, bør varme- fladerne eller varmerørene være anbragt således, at hele den cirkulerende luftmængde passerer forbi dem, enten i et begrænset areal lige efter ventilatoren eller f. eks. over en fordelingskanal for hele luftmængden, som vist i fig. 83. Man skal også være opmærksom på, at varmerørene får tilført lige meget damp, og der ikke sker for stort et temperaturfald i disse, så der danner sig kondensvand i de nederste dele af en varmeflade eller de yderste dele af varmerørene. Denne kondensvanddannelse kan også ske som følge af dårlige afledningsforhold, og det anbefales derfor at anbringe vandudladere på afgangssiden af damp- varmeflader, især hvor man har flere kamre eller en­

Fig. 88 . Portløfter (A/S Junckers Savværk).

114