Snedkerbogen_1

72. Instrumentet, der benyttes her, er af fabrikat Hænni, og med dette kan man med stor nøjagtighed måle lufthastigheder fra 0,3 m/sek. til 20 m/sek. Har man ikke mulighed for selv at udføre disse målinger, bør man kræve, at det firma, der leverer tørreanlæg­ get, foretager dem, inden den første tørring foretages. I fig. 69 er vist, hvorledes friskluften udefra suges ind i tørrekammeret gennem en åbning med regulerende spjæld. I ventilatoren bliver den blandet med den cirkulerende luft, i det følgende også benævnt ved »cirkulationsluften«, og passerer opvarmnings­ batterierne, inden den møder træet. Efter passagen gennem træet suges en del af luften ud gennem af­ trækket, der i større anlæg er forsynet med egen ventilation og spjældregulering. Det er vigtigt, at man nøje kan regulere friskluften og aftræksluften, også

Fig. 73. Stabling af brædder på vogn. (Efter Forest Products Laboratory).

holder sig ret, at tørringen bliver ensartet, at tørre­ anlæggets rum udnyttes økonomisk, og at tørretiden holder sig inden for rimelige grænser. For at man kan tømme og fylde tørreanlægget hurtigt, bør stablingen ske enten på tørrevogne eller på palletter, som kan køres ud og ind med gaffel­ truck eller løftevogn. Det underste lag bør være i en afstand over gulvet på mindst 10 cm. Da tørringen sker ved, at luften stryger hen over træets overflade, må der være afstand mellem de enkelte lag, hvilket fremkommer ved at adskille dem med mellemlæg, de såkaldte strøer. Strøerne må ikke ligge med for stor afstand, da det resulterer i, at træet bliver krumt eller vredet. Hvor stor afstand man kan tillade imellem de enkelte strøer er af­ hængig af trætykkelsen, træsorten og begyndelsesfug- tigheden, men normalt ligger det mellem 30 og 80 cm, hvor de mindste afstande gælder for tynde dimen-

Fig. 72. Måling af lufthastighed.

kaldet »vådluften«, da man herigennem har mulighed for styring af den relative fugtighed i anlægget. Ved tilsætning af større mængder friskluft ned­ sættes luftens relative fugtighed i kammeret, idet friskluften med sin lavere temperatur indeholder re­ lativt lidt vand sammenlignet med luften i kammeret, hvor temperaturen altid er væsentligt højere. Mæng­ den af friskluft og vådluft vil i reglen være omtrent ens. Det vil dog normalt være bedst at have lidt større vådluftsmængde, da man herved opnår et mindre un­ dertryk i anlægget, hvilket er bedst af hensyn til tæring på ydervæggene. Ønsker man at hæve luftens fugtighed i tørrekammeret, sker det ved tilsætning af direkte damp, evt. blandet med vand ved hjælp af specielle dyser. Et sådant rør for tilførsel af damp ses på fig. 75 og 80. Det er anbragt her for at få en så god blanding som muligt mellem den cirkulerende luft og dampen. I lighed med lufttørring gælder for kunstig tørring, at træet skal stables efter bestemte regler. En rigtig udført stabling er nemlig forudsætningen for, at træet

Fig. 74. Forkert stabling.

107