Snedkerbogen_1

nem øget kapacitet, mindre lageromkostninger, min­ dre skader og mere ensartet tørring af træet. Inden vi går over til at beskrive de forskellige typer af tørreanlæg, vil det være naturligt at omtale to faktorer, der udover temperaturen og den relative luftfugtighed har indflydelse ved kunstig tørring. Disse er ventilationen og stablingen. Ind imellem skal det nærmere defineres, hvad man forstår ved frisk luft og våd luft, og omtales, hvorledes luftfugtigheden reguleres. Hastigheden for den luft, der passerer igennem stabler, der er sat ud til lufttørring, er relativt ringe, og fordelen ved den kunstige tørring ud over opvarm­ ningen ligger i, at man kan opnå en mere ensartet luftcirkulation og en større lufthastighed. Man skelner her imellem anlæg med naturlig ventilation og anlæg med kunstig ventilation. Et anlæg af den første type er vist på fig. 68. Forneden i tørrestuen langs med ydervæggene er an­ bragt nogle varmebatterier. Luftbevægelsen fra oven og ned gennem stablen fremkommer ved, at frisk­ luften, der kommer ind gennem spjældene forneden, opvarmes af batterierne og stiger til vejrs langs yder­ væggene for herefter at bevæge sig ned gennem midten af stablen, hvor den bliver tungere som følge af vandoptagelsen, samtidig med at der suges luft ud forneden i midten af anlægget gennem en udsug­ ningskanal, der er ført til vejrs. Som man vil kunne forstå, bliver lufthastigheden gennem stablen meget ringe og tørretiden som følge heraf relativ lang, og sådanne systemer anvendes i dag kun, hvor det drejer sig om tørring af meget små træmængder. De nyere anlæg er praktisk talt altid forsynet med kunstig ventilation, fig. 69. Det fremgår tydeligt, hvorledes ventilatoren, trukket af en motor uden for anlægget, skaber luftcirkulationen gennem stablen.

Lufthastighet m /sek

Fig. 70. Afhængighed mellem kraftforbrug og luftfugtighed. (Efter Svenska Flaktfabriken).

Ved valg af ventilator eller omdrejningstal på denne, kan man få større eller mindre lufthastighed, og som naturligt er, vil træet tørre hurtigere, jo større lufthastigheden er. Der er dog en grænse for, hvor højt man kan tillade sig at gå op med hastigheden, ikke blot af hensyn til evt. tørrefejl som følge af for hurtig nedtørring, men også med henblik på kraft­ forbruget. Dette sidste stiger, som vist i fig. 70, meget stærkt med lufthastigheden, især når man kommer over hastigheder på 2,5-3 m/sek. Kurverne a og b angiver ydergrænserne. For at undgå risikoen for misfarvninger og uensartet tørring ved for lav luft­ hastighed bør man tilstræbe en hastighed mellem 1 og 2,5 m/sek. Af hensyn til kravet om ensartethed for tørreresul­ tatet er det vigtigt, at luften fordeles jævnt i hele anlægget, eller sagt med andre ord, at lufthastigheden i træstablen er den samme overalt. På fig. 71 a og b ses, hvorledes man i et kammer opnår den samme hastighed fra oven og nedefter i en stabel, ved at an­ bringe en ledeskærm på sidevæggen og afrunde hjør­ nerne foroven. Man kan også regulere sin luftfordeling ved at anbringe større eller mindre modstande i luft­ kanalerne på de steder, hvor hastigheden skal sættes ned. Dette kan ske ved indskydning af spjæld eller spjældvægge med større eller mindre åbninger. Så vidt muligt bør luften dog styres ved hjælp af lede­ organer, fremfor modstande, der næsten altid er for­ bundet med energitab. Teoretisk er det meget vanskeligt nøjagtigt at forudsige luftfordelingen, og man bør derfor altid kontrollere denne, inden tørreovnen tages i brug. Dette gøres relativt enkelt ved at måle lufthastigheden mellem de stablede emner, som det fremgår af fig.

Utgående våtluft

Fig. 69. Tørrestue med kunstig ventilation. (Efter »Flakten«).