Snedkerbogen_1

størst mulige fugtighedsfald indefra og udefter, uden at man overskrider træk- eller deformationsstyrken af træet. Selvom træet ikke ligefrem revner, kan der være så store spændinger, at der sker deformationer, og disse kan være lige så skadelige som brud. De her nævnte spændinger konstateres ved gennemskæring af træstykker, som vist på fig. 58. Man kan også skære en klods ud lidt inde fra enden af det stykke træ, man vil undersøge, og opskære den, så den får et kam­ formet tværsnit, som vist på fig. 61. Er træet tørret ensartet uden spændinger, vil »gaflerne« ikke ændre stilling efter opskæringen (a). Skaltørring viser sig ved, at »gaflerne« bøjer indad (b). En skaltørring kan i mange tilfælde afhjælpes ved at hæve fugtigheden af den omgivende luft, f. eks. ved at tilsætte damp. Til­ sætter man imidlertid damp for længe, vil gaffelprøven tage sig ud som vist på fig. 61 c. En prøve taget under tørringens begyndelse, hvor overfladen er tør og den indre del våd, vil tage sig ud, som vist på fig. 61 d. Naturligvis vil der altid være mindre spændinger i træet under tørringen, og en forskel på 1-3 % i fugtighedsindholdet mellem de ydre og indre dele, vil ikke resultere i skadelige spændinger. Først når man kommer op på en forskel på ca. 5 % eller derover, får man så store spændinger, at der optræder skal­ tørring m. m. Endetræet indtager en særstilling i disse spørgsmål, idet udtørringen her sker unormalt stærkt, og risikoen for revner derfor er særlig stor. Denne udtørring af en­ derne kan i nogen grad hindres ved, at de stryges med paraffinopløsninger eller lignende vandstandsen­ de middel, ligesom man ved stablingen af træet kan sørge for, at enderne dækker hinanden i så stor ud­ strækning som muligt. TØRR I NG EN S UD F ØR E L S E Lufttørring incl. omtale af stabling. Fugtighedsindholdet i nyfældet træ varierer, som nævnt i indledningen, fra 30 til over 150 % , de laveste værdier gælder for kærnen i nåletræ, mellem­ værdien for løvtræ og de højeste for splinten i nåle­ træ. Fugtigheden afhænger også af voksestedet og årstiden, træet fældes på. Ved tørringen afgives det frie vand forholdsvis let, men efter at fibermætningspunktet er passeret, går fug- tighedsafgivelsen væsentligt langsommere. Stables op­ skåret træ til lufttørring, varierer tørretiden stærkt med årstiden, dimensionen og stedet, hvor udstablin- gen finder sted, hvorfor det er vanskeligt at angive

Fig. 60. Indre revner og collaps i eukalyptustræ.

Indvendige revner kan også fremkomme ved tør­ ring af grønt træ, dersom man efter en forholdsvis forsigtig tørring i starten sætter for kraftigt ind lige før eller i fibermætningsområdet, idet der da sker et så stærkt svind, at spændingerne ikke kan nå at ud­ lignes, uden at der opstår revner. De indre revner er mest tilbøjelige til at opstå i træ med udprægede marvstråler, f. eks. eg, idet de følger marvstrålernes retning. Tørres eg samtidig med for høj temperatur, revner det lettere, da trækstyrken falder liniært med temperaturen (Kolimann). Ved nogle af de stærkt vandmættede træsorter, f. eks. bøg, eg og ceder, kan der, ved tørring med høj temperatur og høj fugtighed, opstå cellesvind, også kaldet »collaps«, i starten af tørreprocessen, før alt det frie vand er fordampet fra hulrummene. Det sker ved, at vandet i hulrummene forårsager så stærke overfladespændinger i cellevæggene, at de deformeres kraftigt, hvilket igen resulterer i, at træet synker uregelmæssigt sammen eller revner. Fig. 60 viser et eksempel på indre revner og »collaps«. Kunsten ved at tørre ligger netop i, at man kan regulere sit anlæg, således at man hele tiden har det

t e

a

b c Fig. 61. »G affelprøver«

102