Snedkerbogen_1

For at anskueliggøre, hvad der menes hermed, er på fig. 56 vist de forskellige retninger. Længdeudvidel­ sen sker i træfibrenes længderetning og er ubetydelig (den nederste kurve i fig. 54 og 55). Den radiære ud­ videlse finder sted vinkelret på årringene, og den tan­ gentielle parallelt hermed. Det skal bemærkes, at for­ holdet mellem disse to udvidelser tilnærmelsesvis er som 1:2. Endelig er der en fjerde kurve i fig. 54 og 55, der angiver rumfangsudvidelsen. Da disse målændringer har stor betydning for fast­ sættelsen af de »grønne« skæremål, er i tabel 1, efter Kollmann, angivet svindkoefficienterne i radiær og tangentiel retning for de forskellige træsorter. Svind­ koefficienterne angiver træets totale procentvise mål­ ændring, når fugtigheden ændres fra fibermætnings­ punktet til 0. På tilsvarende måde defineres udvidel­ seskoefficienterne som den procentvise målændring fra 0 til fibermætningspunktet, og de to størrelser er praktisk talt ens. Sker fugtighedsændringen ikke over hele intervallet, kan man som nævnt ovenfor regne med, at ændringen bliver i forhold til intervallets størrelse, d. v. s. at en formindskelse fra 30-10 % forårsager en målændring på 2%o = 2/z af den maksi­ male. Eks.: Af et grønt stykke bøgetræ skal saves emner, der efter nedtørring til en fugtighed på 8 % skal holde målene 50 X 80 X 1000 mm. Eivor stort et tørresvind skal man beregne? Da det normalt ikke er muligt på forhånd at sige, hvorledes årringene kommer til at ligge i de færdige emner, er det nødvendigt at regne med det største svind, det tangentielle, for både højde- og breddemål. Af tabel 1 finder man den tangentielle svindkoefficient til ca. 11 °/0. Det procentvise svind for en nedtørring fra 30-8 °/o træfugtighed er da: Svindmål på bredden = 8,1 ^ 80 = 6,5 mm. Det maksimale længdesvind er efter kurven fig. 55 ca. 0,3 % , og man får på samme måde: 2,2 mm Eksemplet viser, at længdesvindet er meget lille, men at det alligevel i nogle tilfælde kan få betydning. Som følge af at svindet ikke er ens i alle retninger, vil tørringen i reglen resultere i en vridning eller krumning af de forskellige tværsnit, afhængig af hvor de er skåret ud af stammen. Fig. 57 viser dette for­ Svindmål på længden = x x 1000 = Svindmål på højden = 8,1 * 50 = 4,0 mm J 100

Fig. 56. Træets udvidelsesretninger.

maksimale rumfang. Ved yderligere stigning af fugtig­ heden øger man kun mængden af det frie vand, og da det blot trænger ind i hulrum, der allerede eksiste­ rer, fremkommer der ikke nogen nævneværdig form­ forandring. I fig. 54 og 55 er angivet, hvorledes udvidelse eller svind finder sted for henholdsvis fyr og rødbøg. Fra 0 til ca. 35 % fugtighed sker udvidelsen direkte pro­ portionelt med vandoptagelsen; den er lige stor, hvad­ enten vandoptagelsen sker fra 0 til 10 % eller fra 10 til 20 %. Fra 35-40 % aftager udvidelsen stærkt og ophører helt ved 40 %. Som det ses, er der 4 kurver 1 hver figur, idet træets udvidelse ikke er ens i alle retninger; man skelner imellem længdeudvidelse, ra­ diær udvidelse og tangentiel udvidelse. Tabel 1. Rumvægt o g svindkoefficient fo r de vigtigste træsorter.

'ficienter

Svindkoe

Radiær retning £r °/o

Tangentiel retning £t 7o

Rumvægt i tør tilstand g/cm 3

Træsort

0,52-0,62-0,77 0 ,4 6 -0 ,6 1-0 80 0,49-0,69-0,88 0,39-0,65-0,93 0,38-0,49-0,60 0,44-0,68-0,91 0,65-0,77-0,90 0,45-0,51 -0,5'5

3-5 5-7 4 -6

Ahorn

6-9 7-9

Birk

10-12

Rødbøg

7-9,5

3,5-5

Eg

6-8 6 -9

4 -5

El

4-6,5

Ask

10 -13

g Hickory > Kastanie -4 Kirsebær

7-9

6 5-8,5

3-4,5

7-9

0,55-0,60

3,5-5

Lind

5-7

9 -10

0,32-0,49-0,56

Mahogni

5-6

0,55

3-3,5

5 -10

Nøddetræ 0,45-0,64-0,69

3-8 4 -6

7 -9 8-9 5-9

Poppel

0,37-0,41-0,52 0,44-0,64-0,82 0,33-0,52-0,59 0,50-0,57-0,65 0,30-0,43-0,64 0,30-0,49-0,86 0,40-0,55-0,82 0,45-0,62-0,87

Elm

4,5-5,5

Pil

3-5

5,5-6,5

Ceder

3,5-4

Rødgran

3-4

6 -9

8 U Fyr

6-10

2,5-5

Lærk

3-5

7-9 7-9

Pitchpine

1,5-6,5

Ædelgran 0,32-0,41-0,71

3,5-4

7-8,5

100