SlægtenNyrop

78

Sjette Slægtled.

da h e r den unge Orla L ehm ann som »de Molesteredes« Tals­ m and rettede et stæ rk t Angreb paa det efter hans Mening ser­ vile Seniorat, der tildels m aatte boje sig for hans Veltalenhed, fik Sagen en ojeblikkelig Betydning. Det er en Donning fra den Bevægelse, som herved vaktes, der i J a n u a r 1833 satte L ehm ann ind i Senioratet til de Konservatives store Misnoje; de vilde i ham kun se »en ung N a r af Studenter-Demagog«. Hele Begivenheden h a r dog næppe haft stor Indflydelse paa E rnst Nyrop. Der er ingen Tvivl om, at han h a r været lidenskabelig op ro rt over den »Overlast«, han og Kamme­ ra te rn e havde væ ret Gjenstand for fra Militærets Side, saaledes saa han og de Sagen, m en efter F o rhø ren e h a r h an sikkert rolig passet sit S tudium og ig'jen væ ret glad ved den Hyldest, de r skal være vist ham af ikke faa kvindelige P a tien te r paa F rederiks Hospital. De vilde ikke udskrives, fortælles der, saa længe de tilsaas af den smukke Doktor Nyrop. I E fteraaret 1832 tog h an k iru rg isk Exam en (2den Karak ter med F o rtrin ) og i F o ra a re t 1833 medicinsk Exam en (h. ill.). Allerede 1831 havde han været Amanuensis hos Stiftslæge J. F. Steenberg paa Vallø i Anledning af en dér herskende ejendommelig Ep i­ dem i — Steenberg kalder Sygdommen for Sumpfeber — og to Aar efter tog han endelig Ophold paa Landet. Til Alles F o r­ bavselse nedsatte den unge livlige Mand sig som Læge i det for Datiden saa fjærne Nykjøbing paa Mors, han »begravede sig« her, først som Privatlæge (fra September 1833) og derpaa som Distriktslæge (fra 17. Juli 1840). Hvad der h a r haft Indflydelse, er utvivlsom t en hævet F o r­ lovelse. E n Milsvej no rd for Biserup laa Fæ rgegaarden Gaa- bense, Overfartstedet til Vordingborg, og he r residerede Postex- ikke opgive, af hvem det er givet.« Studenterne udpegede dog flere Sol­ dater, der havde uddelt Slag og Saar, men Soldaterne formaaede ikke at udpege de Studenter, der særlig havde gjort Modstand og bl. A. havde taget Geværet fra en af dem. Det er berettet, at Studenterne strax efter Sammenstødet gjorde sig ukjendelige ved at forandre eller helt afrage deres Skjæg o. s. v.