SlægtenNyrop

44

Femte Slægtled.

det g jald t om at faa opg jo rt de kun lidet betydelige E fter­ lad en sk ab e r, og i hvilket hun , e fterhaanden som Efterføl­ geren rykkede ind, blev m ere og m ere fremmed i det gamle Hjem. Det g jald t om at g jo re sig fortrolig med, at det store Hus med Tjenestefolk, med M arker og Haver, med Heste og Vogne, med Liv og V irksomhed skulde ombyttes med et for­ holdsvis snævert Enkesæde. P rovstinde Nyrop søgte og fik Bevilling til at sidde i uskiftet Bo. Men Bevillingen forlangte, at der skulde opg jores en nojagtig Status, som kunde tjene til Regel, n a a r Skifte senere sku lde holdes, og i Henho ld hertil kan det oplyses, at m edens Boets Aktiver regnedes til 3326 Rd., opg jordes Passiverne til 2537 Rd. (Alt Sølvmynt), saale- des at F o rm u en kun blev 789 Rd. Det va r ikke un d e r rige Fo rho ld , at P rovstinde Nyrop med de ovennævnte Døtre flyttede fra Riserup til den næ r­ liggende Nebøllegaard. Her levede h u n endnu i helt landlige Omgivelser, men det varede kun nogle A a r ; saa m aatte h u n — vistnok i 1836 — flytte til Nykjøbing. Men ogsaa h e r søgte hun ud i N atu ren . Hun sk river en Gang i 1837 i et Brev til sin ældste Son, at hun lige va r komm en h jem fra en Spad­ seretu r, »som jeg, n aa r Vejret tillader det, gior mig hver Dag, hvorved jeg befinder mig vel; jeg stod ju s t oppe paa Slots­ bakken og glædede mig ved den dejlige Udsigt til Lolland og over heele Byen«. Hvor knappe Kaarene end var, lod hun sig ikke kue. »Jeg finder mig meget vel he r ved Kiøb- stadlivet, og især at ieg kand komm e til K irken og hø re den ra re Provst« [maa være Provst H. P. Svitzer, P ræst i Nykjø­ bing og Systofte]. Nok saa meget betød dog Born og Borne- bo rn for hende, i dem levede hun . E t Brev til sin Son Chri­ stopher ender hun saaledes: »Nu h a r ieg ikke Rum til meere uden 1000 H ilsener til alle m ine Born og Bo rnebo rn , ja ieg er meget riig, sk iond t ieg ingen Penge h a r, ieg h a r det meget godt og vil sporge, n aa r I komm er, men kom med Helbred og godt Mod, saa glædes eders Moder«. Ja hun kunde endnu