SlægtenNyrop
Løbenumer 83, 84, 85, 86. 143 mindelige Sprogvidenskab havde vundet ham . Han tog strax fat paa fransk Sprog og L itte ra tu r og arbejdede med en saa overlegen Energi, at han kom mærkelig hurtig frem. Allerede i Marts 1877 kunde han i filologisk-historisk Sam fund frem sætte kom parative Bemæ rkn inger om Sproget hos den franske m iddelalderlige Fo rfa tte r Joinville og i September s. A. holde Fo red rag over Apofoni (d. e. Lydskifte) i F ransk . Aaret
efter vand t han det nævnte Sam funds storste Belonning for Besvarelsen af en a f det udsat Prisopgave: »Det franske par- ticipe passé behand let h istorisk efter sin Afledning og Anven delse«. Det første Arbejde, han fik tryk t, var en litteræ rh isto risk Skitse »Victor Hugo«, der blev optagen som Fø ljeton i tre N um re af Fæ d relandet (No vember 1877). Om tren t sam tidig drog han til Paris, hvo r han i et Aar (1877-78) studerede rom ansk Filologi, kom parativ L itte ra tu rh isto rie og Palæografi und e r Mænd, som Gaston Pa ris, Pau l Mayer, A. Darm steter,
Ém il Picot og Léon Gautier. Han ilede h e r fra Collége de F rance til École des hau tes É tudes og fra École des langues vivantes orientales til et af Bibliotekerne, men hans Iver be lønnedes ogsaa, han naaede at komme i virkelig Forbindelse med de nævnte Sprogforskere, af hvilke navnlig Gaston Paris stod for ham som et Mønster; h an beund rede det mærkelige Samarbejde, denne store Læ re r og Læ rde forstod at skabe mellem sig og sine E lever ved paa een Gang at holde Fo re drag for dem, sam tale med dem og exam inere dem. Med Em il Picot kom han til at staa som Medudeiver af et sam- O o
Made with FlippingBook