SkyggeridsAfGamleMinder

92

stundom føle sig lidt ensom, da alle hen­ des Samtidige naturligvis var døde, og en Dag sagde hun, helt bedrøvet, til Slots­ kapellanen her paa Fredensborg: „Havde jeg blot faaet Lov til at beholde mine Sønner, saa havde jeg dog nu havt lidt Ungdom omkring m ig.“ — Den unge Præst, der endnu ikke havde naaet sit 30te Aar, kunde ikke dye sig for at spørge, om Kommandørinden huskede, at hendes ældste „Ungdom “ nu vilde være over 80 Aar, — og hun kom til at lee hjertelig; for hendes Tanke stod Sønnerne bestan­ dig som Børn og Ynglinge. Selvfølgelig var jeg tilstede ved min kjære gamle Venindes B isæ ttelse i Hol­ mens Kirke; der var Masser af Blomster, talrigt Følge, og Deltagelsen var stor og oprigtig. Det var et ligefrem gribende høj­ tidsfuldt Øieblik, da hendes Kiste, under Musik, blev baaret ind i Kapellet og stillet foran Tordenskjolds', det var mig, som om