SkyggeridsAfGamleMinder

87

Hun var den Gang 93 Aar, og en Reise- fælle paa 83 havde unægtelig ikke hørt til de ganske unge; men jeg er vis paa, at hun vilde have været udmærket ogsaa i den Retning. Hun holdt overordentlig meget af min Broder, der som lille Dreng besøgte hende daglig og legede i hendes Have; Børn interesserer sig i Almindelig­ hed meget for Begravelser, og hvert Øie- blik kaldte han hende ud for at vise, „hvil­ ken yndig G rav, han havde lavet til hende.“ Skjøndt hun var meget gammel, følte hun sig slet ikke ilde berørt af denne „Opmærksomhed,“ men takkede ham hjer­ teligt og sagde: „der ligger jeg jo nyde­ lig t!“ — Da Fru Koefoed fyldte 90 Aar, var en af hendes Niecer, en lidt svagelig ung Pige, kommen tilreisende for at lykønske hende, og ved Afskeden hørte jeg Niecen sige: „Om ikke før, saa kommer jeg da igjen, naar Tante bliver 100 Aar.“ Tanten nikkede venligt, uden at svare; men da Niecen var gaaet, udbrød hun: „Aa Gud, det Skind! hun lever saamænd ikke, til