SkyggeridsAfGamleMinder

82

hun talte flere fremmede Sprog og havde udmærkede historiske og geografiske Kund­ skaber. Flere af hendes Ungdomsveninder havde ikke en Gang faaet Lov til at lære at skrive, „da det ikke var noget, der pas­ sede sig for Kvinder; thi saa vilde de bare falde paa at skrive Kæ restebreve.“ — Allermest interesserede det mig at høre hende fortælle om „Danmarks Hædersdag,“ den 2den April; hun selv havde den Dag levet i den voldsomste Spænding, og da hendes Mand efter Slaget vendte tilbage til sit Hjem, kjendte hun ham ikke igjen, da han var helt sort af Krudtrøgen og over­ sprøjtet med Blod; heldigvis var han selv usaaret. Han havde med Beundring om­ talt nogle unge jødiske Handelsmænd, der havde kæmpet under hans Kommando; de var blevet presset ombord, men havde, da det gjaldt, vist en saa glimrende Tapper­ hed, at han erklærede: „Makkabæernes Aand er sandelig ikke uddød i den N a­ tion.“ — Naar Kommandørinde Koefoed og hen­ des Svigerinde, en gammel Admiralinde,