SkyggeridsAfGamleMinder

68

lader dem sye sammen igjen, og ved Paa- sketid, naar de staaer og synger en Bøn til Jehova, om at føre dem tilbage til Jø d e ­ land, saa har jeg hørt dem hviske til hver­ andre: „vi gaaer schgu ikke.“ — Vi an­ dre lo, men hun selv brast i Graad. — Da hun blev voxen, havde Forholdene hélt forandret sig, og hun led vistnok aldrig mere, hverken under Race-Fordommen el­ ler under sine indre Selvmodsigelser; hun gjorde netop et ualmindelig harmonisk Ind­ tryk. Da hun var smuk, begavet og talent­ fuld, blev hun søgt og feiret i alle Sel­ skabskredse, og senere var hun, som Fiustru og Moder, Midtpunktet i et lykke­ ligt og mageløst gjæstfrit Hjem. Hvad der egentlig var det eiendomme- lige ved mine gamle Venners Hjem, for­ stod jeg neppe i min Barndom ; men jeg havde dog en Følelse af dets særegne Præg. Der hvilede ligesom en gammel-testament- lig Nimbus over det hele, og Personerne forekom mig som en Slags Illustrationer til Bibelhistorien. Fru E ..., der endnu var en komplet Skjønhed, kunde udmærket