SkyggeridsAfGamleMinder

41

vor Trup an, vendte sig skoggerleende om til os og sagde: „Det var ham, som put­ tede mig i Kachotten!“ — der var ikke Spor af Nag mellem Kreditor og Debitor. Familiens yngste Søn, der var et meget godt Hoved, men som desuagtet aldrig naaede at blive Student, gik med som F ri­ villig i den første Slesvigske Krig. Hans Forældre og Sødskende var ligesaa patrio- tisk-begeistrede som han, og det vilde neppe have overrasket dem, hvis han, ved Krigens Slutning, var vendt tilbage som Oberst, ja endog som General. Han kæm ­ pede med i et af Slagene, uden at blive saaret, og der var stor G læde i Hjemmet; men kort Tid efter fik han Typhus og døde paa Augustenborg Lazareth. Det var et haardt Slag for de stakkels Mennesker. Dog midt i deres store Sorg og Savn kunde de fortælle de morsomste Historier, som Sønnen havde oplevet i sin Soldater­ tid, og opmuntre sig selv og andre ved at læse hans indholdsrige og virkelig vit­ tige Breve. Munterheden kunde aldrig hélt