SkyggeridsAfGamleMinder

40

var glimrende, og Velkomst-Skaalen blev drukket med en Begeistring, som om Pappe var vendt tilbage fra en farefuld, men vellykket Opdagelsesreise. Om Efter­ middagen spadserede vi ud til Frederiks­ berg; men Fruen kunde ikke gaae med, da hendes eneste Hat var altfor gammel og grim, hvad hun forresten tog meget gemytligt. Hun satte den paa, — lidt paa Snur, — og gav en hel lille Scene, saa uimodstaaelig komisk, at vi alle var nær­ ved at døe af Latter; hvis hun var gaaet med, saa havde „Skildvagten ved Vester­ port“ ganske sikkert vendt sig om og seet efter hendes Hat, ligesom efter Madam Sk aarup si „Sp arek assen “ . (Den Gang stod Vesterport endnu). I Frederiksberg-Allee mødte vi et Selveier-Kjøretøi, hvori der sad en Mand, som, idet han saae vor Vært, udstødte et Raab af Forb au selse; de to Herrer betragtede hinanden et Sekund i Taushed, brast saa pludselig i Latter og svingede deres Hatte som til Vivatraab, hvorpaa Hver fortsatte sin Vei. Pappe, som med min Mormor under Armen, førte