SkyggeridsAfGamleMinder

39

lent. Han var forresten bekjendt for at sæ lge sin Pen og havde, skjøndt ikke navn­ given, skrevet meget ivrigt og hadefuldt imod min Fader, som han aldeles ikke kjendte personlig. En Dag, efter at min Moder havde besøgt vor gamle Ven, kom samme Digter, der var hans Nabo i Fængs­ let, styrtende ind og spurgte, hvem den smukke, elskelige Dame var, som han havde talt med (Døren havde nok staaet paa Klem), og da „P appe“ sagde ham hen­ des Navn, udbrød han: „En Mand, der har en saadan Hustru, maa jo absolut være et fortræffeligt Menneske; ham skal jeg aldrig mere forfølge, hverken i Tale eller Skrift“ , — og han holdt virkelig Ord. Hvor længe vor Ven opholdt sig i Slut­ teriet, husker jeg ikke; men en Søndag- Morgen kom hans Datter jublende op til os og indbød min Mormor og os Børn til Middag den Dag; „P appe“ var sluppet ud, da hans Kreditor var kommen for sént med Betalingen for hans Ophold. Nu hav­ de han altsaa sin Frihed, og den skulde feires med en Fest i Hjemmet. Stemningen