SkyggeridsAfGamleMinder

13

Omtrent 10 Aar senere kom jeg atter til Paris. Je g besøgte naturligvis den F a­ milie, hos hvem jeg havde boet, men blev meget skuffet ved at see en fremmed Tje­ nestepige lukke op. Fruen sagde mig, at Honorine for flere Aar siden havde for­ ladt hendes Hus, for at gifte sig paany. Je g kunde ikke lade være at skumle over, hvor lidt man kan stole paa Kvindernes Forsætter i den Retning, og jeg spurgte, om Honorine maaskee ogsaa denne Gang havde raabt med Begeistring: „oui, oui, Monsieur le M aire!“ — Men Fruen lo ikke; hun saae tvertimod meget alvorlig ud og sagde endelig: „Jeg véd, at De holdt af Honorine, og da De er Udlæn­ ding, tør jeg nok, uden Indiskretion, for­ tælle Dem hendes Historie, De vil hver­ ken have Hjerte eller Leilighed til at m is­ bruge min Fortrolighed“ . Hun fortalte da, at nogle Aar efter min Afreise havde Ho­ norine en Dag meddelt hende, at hun ag­ tede at forlade sin Tjeneste, da hun var bleven forlovet og snart skulde have Bryl­ lup; det var med en Broder af hendes af