SkyggeridsAfGamleMinder

118

sig tilbage til „F relseren s A rbeidshus“ . Bedrøvelsen varede heldigvis ikke længe; hun vidste snart at finde sig tilrette i de nye Forhold. Hun tog nu ivrig fat paa Spinderokken, da hun aldrig kunde und­ være Arbejde, og da jeg spurgte hende om det var morsomt at spinde, sva­ rede hun: „Morsom t? nei, lille Frøken, det er h imm elsk / “ — Hun fandt natur­ ligvis alle sine Husfæller yderst elskvær­ dige; men fremfor alt var hun begeistret over Stiftelsens unge Præ st. „D e skulde bare høre ham ,“ udbrød hun, „hvordan han kan ligge ud; og saa staar han ganske rolig; han slåer aldrig i Disken, saadan som andre P ræ ster.“ — — Tilsidst blev gamle Mor Lund Lem paa „Almindeligheden“ ; men selv dér var hun tilfreds og forstod at skaffe sig Venner og — hvad der for hende var det allervigtigste, — en Kreds af beun­ drende Tilhørere. Hun indrømmede, at Maden derude just ikke var Herreretter; „m en “ , tilføjede hun, „jeg har jo ingen Nød, saadan en deilig Størkemad, som