SkyggeridsAfGamleMinder

116

digt, Fru Baarnevile, for han holdt altfor møjet af Flasken.“ Hun havde en egen, høitravende Udtryksmaade, om end Or­ dene ikke altid passede til denne Pathos i Stemme og Gestus. Saaledes en Dag, da min Moder spurgte hende om en ganske ligegyldig Ting: „E r det virkelig san d t?“ — saa slog Mor Lund sig for sit Bryst og raabte, med himmelvendt Blik: „Fru Baarneville! det er saa sandt, som at jeg staaer her for Deres „syndige Ø ine.“ — Mor Lund havde dog en lille Følelse af, at hun ikke tog sig rigtig godt ud i sin Arbeidsdragt, og hun sagde derfor, ligesom trøstende og opmuntrende: „Ja ja, vent bare til om Søndagen, saa er jeg Skam pæn, med sort Pandehaar, „avanderbrun“ Hat og „L am oi“ -Schal! En Gang var hun bleven fotograferet og forærede da sit Billed til os alle, hver især, og da vi yttrede, at hun virkelig saa ud som en fin Dame paa sit Portrait, sv a­ rede hun med overlegen Ro: „Ja, Folk paastaar jo, at jeg skal ligne Enkedron­ ningen ; men jeg skal inte kunne sige, om