SkyggeridsAfGamleMinder

114

paa i det S tø k k e ;“ — og da jeg gjorde hende opmærksom paa, at jeg i den Rolle kun talte Italiensk, saa hun ikke vilde kunne forstaae mig, udbrød hun: „Ih, Du Fredsens! skulde jeg ikke forstaae det! jeg er jo konfirmeret paa T y d sk !“ — (Og saa er der Mennesker, der mener, at Hol­ berg overdriver i Replikerne i „B arsel­ stuen“ : „Taler hun ogsaa T y s k ? “ — „ Ja ­ vist, hun har jo Gravsted i tysk K irk e !“) — Da jeg senere spurgte, om hun havde forstaaet mig, svarede hun: „Ikke rigtig, for jeg sad lidt for langt borte; men jeg morede mig deiligt, for ved Siden af mig sad en Oortekræmmersvend, der var saa forelsket i Frøken Sialotte, saa han bod mig Godter hele Tiden, da han hørte, at Frøkenen havde boden mig i Theatret.“ Da Mor Lund var saa inderlig tilfreds med alle sine Medmennesker, saa var det jo rimeligt, at hun ogsaa var overordent­ lig fornøiet med sig selv. Hun roste ikke alene sit Arbeide, men ogsaa sin Velta­ lenhed, sin Dyd, sin Skjønhed, ja hun pra­ lede endog af, at naar hun gik til Alters,