SkydeselskabetØresund_1873

Forinden var der dog sket en Begivenhed, som for et Aar skulde bevirke, at »Ø R E SU N D « kom til at føre en Kældertilværelse, som var enestaaende i dens 60-aarige Historie. D a Skytterne den 25. Maj 1930 mødte paa de idylliske Skydebaner i Vange­ husets Have, hvor man skød op mod Muren til et Nonnekloster, blev de pinligt overraskede ved, at Politiet havde lukket Banerne, og hele denne Sommer skød man derfor i Weinold’s Kælder, og selv om Væggene var dekoreret med herlige Landskaber og grønne Træer, saa var det dog kun et fattigt Surrogat for Vange­ husets blomstrende Syrener og Kastanier. Fugleskydningen det Aar afholdt man dog paa Gentofte Hotel, og da Som­ meren lakkede paa Hæld, inviterede Peter Hintz, Vangehusets dygtige Vært, Medlemmerne til Indvielse af hans nye Baner, der nu var lukkede, saaledes at selv de mest lydhøre Nonner ikke vilde kunne fornemme hverken Knald eller Hurraraab. Den 13. Februar 1933 blev der afholdt dobbelt Jubilarfest, idet den kendte Bronce- og Zinkstøber H. L. Rasmussen og Isenkræmmer Rich. Andersen begge havde været Medlem i 25 Aar. Som det sig hør og bør var Festen helt igennem a f dobbelt Format, men iøv- rigt samlede man Kræfter — og Midler — til 60-Aars Fødselsdagen den 16. August 1933. Fødselsdagsfesten, der afholdtes i Sass’ Lokaler, varede til de tidlige Morgen­ timer og stod ikke tilbage for nogen tidligere »Ø R E SU N D «s Fest. 30 Pokaler, dels skænket a f Velyndere af Selskabet — hvoriblandt Damerne — og dels til­ vejebragt ved Bidrag fra Medlemmer, blev uddelt og sammen med Medlem­ merne fotograferede — som det ses paa omstaaende Billede. Ved et lumsk T rick fra Fotografens Side blev flere a f Skytterne forvandlede til Negre — dog heldigvis kun paa Billedet. N aa r det nævnes, at Festen ikke stod tilbage for nogen tidligere »ØRE- SU N D «s Fest, er det dog ikke ensbetydende med, at der intet var sparet for at gøre Festen med Damer saa pompøs som muligt. Der var nemlig sparet — til en efterfølgende rigtig Mandefest hos Weinold. Denne forløb uden andre Uheld, end at Overraskelsen i Weinold’s »Omelet surprise« var, at der ingenting var indeni, idet Sekretæren, A. C. Christiansens Tale, der begyndte umiddelbart før Surprisen kom paa Bordet, var saa lang, at Isen smeltede og efterlod det tomme Rum. Den 9. Oktober 1933 afholdtes ordinær Generalforsamling og ved denne valgtes Fabrikant Robert Müller til Formand — et Valg, der af Kammeraterne hilstes med Jubel. Robert Müller havde i den forholdsvis korte T id, han havde været Medlem, formaaet at gøre sig afholdt i en usædvanlig Grad, og han havde ved flere Lej­ ligheder — baade i Ord og Gerning — givet Beviser paa sin store Interesse for alt, hvad der kunde fremme, ikke alene det sportslige, men ogsaa det kamme­ ratlige. 46

Made with