SkydeselskabetØresund_1873

om Selskabets Bestyrelse. Det drejede sig — foruden om de omtalte 38 K r. — om, at Bestyrelsen burde udsende Program for Skydningen, saaledes at Med­ lemmerne kunde se, hvad deres 2 K r. gik til. Det graverende var i og for sig ikke Udtalelserne i sig selv. Man var i »Ø R E SU N D « — som T ilfæ ldet vel er alle Steder — ikke ukendt med, at der kunde opstaa mindre Stridigheder, men her var Udtalelserne fremkommet i »De danske Forsvarsbrødre«s Lokale — og der­ for krævedes der en grundig Renselsesproces. Og Proces kom der! »Sagen kom altsaa fo r Retten og Resultatet blev, at Benthien maatte tilbagekalde sine U d ta ­ lelser, modtage en Reprimande a f Assessoren samt vedtage en Bøde paa Kr. 10.00, der anvendtes som Dækning til Selskabets Sagfører«. Undertiden kan Referaterne af Festlighederne dog ogsaa være saa kortfattede, at man kunde ønske lidt fyldigere Oplysninger for at fa a tilfredsstillet sin N y s­ gerrighed. N a a r der f. Eks. blot meddeles om en Skovtur, at den foregik i Charabanc til Kirsten Piils Kilde, saa tænker man uvilkaarligt paa hin lidt fo r­ drukne Oberst, der ved Synet a f Mandskabet, der slukkede Tørsten ved en Aa, udbrød: »Dér gik megen dejlig Tørst tilspilde!« Der er dog næppe Grund til at frygte, at de gode Skytter udelukkende har nydt Kildevand, thi »ægte Helte lader ikke Vandet skylle Modet bort«. Tiden dengang kan slet ikke sammenlignes med vor. »Ø R E SU N D «s Medlem­ mer var brave og agtværdige Borgere, men det hørte nu engang med til en Fest, at man fik Cognak til K affen og Punch senere paa Aftenen. H vor underligt i vor tørlagte T id at læse om Skovturen den 8. Ju li 1908, hvor man blev modtaget paa »Kongekilden« af et Medlem, der var ilet i Forvejen, og havde medbragt en hel Kasse Cognak. Eller om det følgende Aars Skovtur, der ogsaa foregik i Charabanc’er med et lille flot Enspænderkøretøj til Optagelses­ troppens Disposition, og hvor man paa Udturen gjorde holdt hos det gæve Medlem P. Sørensen-Svejgaard for at inspicere dennes Vinkælder. Man tog for sig af Cognak, Whisky, Portvin og Sherry, men med et Suk maa Sekretæren bekende »at der skal større Selskaber til at fa a Bugt med den Vinkælder paa een D ag«. Ja , Sørensen-Svejgaard var en Kender og en Ynder a f et godt Glas Vin, og Svejgaardens Jorder havde sat ham i Stand til at dyrke sin Passion. Ved hver Skovtur havde Selskabets Leverandør, Nordemann, en Opmærksom­ hed med til Kammeraterne. Denne Gang var det et Guld-Emblem, der kun maatte bæres ved festlige Lejligheder; tidligere havde det været smaa Sølvbægre, Slipsnaale med en forsølvet Patron o. s. v. Sammenholdet og Kammeratskabet i disse Aar var det bedst mulige. Episoden med Benthien styrkede det kun, og Gang paa Gang udbryder begejstrede Medlemmer i Lovord derom, og udtaler Haabet og Ønsket om, at det stadig maa være saaledes i »Ø R E SU N D «. Og som en værdig Afslutning paa dette T ia ar indtraf saa den 8. August 1909, den Dag, da det første Æresmedlem i Selskabet, Adam Christensen skulde have sin Udnævnelse. Festen afholdtes paa »Helgoland« med Deltagelse af 27 Med­ lemmer. Man samledes paa Skydepladsen, hvor Jubilaren meget bevæget over­ rakte Selskabet et Banner med Silkebroderier og svære Guldkvaster. 28