SkydeseleskabetØresund_1873_II

1910— 1919 Ø R E SU N D « var nu et Skydeselskab med Traditioner. Man havde det, man dengang regnede for en Menneskealder, paa Bagen. Love og Sky- dereglementer havde staaet deres Prøve. Formerne for Selskabeligheden var lagt i nogenlunde faste Rammer, og en Kreds af ældre Medlemmer, der var indlevede i disse Traditioner, stod som et Bolværk mod alle revolutionære Tilbøjeligheder, hjulpet af de strenge Ballotationsbestemmelser og af Medlemsbegrænsningen. Som tidligere nævnt var »Ø R E SUND « langt fra nogen billig Forening at være i, og i de Aar, der her er Tale om, var den i udstrakt Grad en kostbar Forening, men ogsaa herigennem har der sikkert fundet en Udvælgelse Sted, idet de Medlemmer, der kun indmeldte sig for Sølvtøjets Skyld, sikkert hurtigt har opdaget, at det ikke alene er Guld, man kan købe for dyrt, medens de Medlem­ mer, der kun ønskede at lave Ballade, har opdaget, at dette kunde laves billigere andetsteds — og at der helst skulde flere dertil. Derfor gennemlevede man en lykkelig T id og — det kan ikke nægtes — man morede sig godt. Maaske havde man nydt det mere, hvis man havde vidst, at man stod foran en Verdenskrig, der fuldstændig skulde vende op og ned paa det, man havde vænnet sig til, var nogenlunde uforanderligt, og at man hørte til en Slægt, der som den sidste skulde fa a Lov til at nyde Goder, der senere hen kun vilde være faa beskaaret. Den 6. Ju li 1910 (Aarsdagen for Slaget ved Fredericia, tilføjes der i Protokol­ len) afholder man Skovtur til Nøddebo med Deltagelse af 27 Medlemmer. Et af Medlemmerne, Løhmann, hvis Fader ejede Fiskeretten i Esrum Sø, har chartret en stor Motorbaad, der ligger flagsmykket ved Landingsbroen. Medens Selska­ bets stemmebegavede Medlem, Heide synger for, og de øvrige Passagerer syn­ ger Omkvædet med, sættes Kursen mod Skipperhuset, hvor skummende Porter fra Fad venter paa de tørstige Sjæle, thi: »— — ej lyder Sangen lifligt, naar Halsen er for t ø r «, men ak! — Allerede kan Udkiggen melde: »Store Øl­ ankre i Sigte«, da man opdager, at man har glemt Fotografen i Nøddebo, og maa vende om — for fotograferes, det skal man! Med glubende Appetit efter Sørejsen drager man til »Store K ro«, og som Gæ­ ster er inviteret Løhmann sen. og Skovrider Thomsen, men Værten der maa have troet, der var Tale om et Selskab af Suitekunstnere, for »der var kun halvt a f det ene og intet a f det andet« — og efter at have indtaget Kaffen i Haven og druk­ ket den obligate Cognak i Sølvbægre, skænket af Nordemann, marcherer man 33