Skuespillerforeningen_1879-1929

39 Kassen for at være “hovedrig”. De ræsonnerer fra Selvets Fundament, at de som Enere ejede Formuen. Set i Forhold til Kravene er Foreningen ingenlunde rig. Det sikreste Bevis herfor er de beskedne Pensioner, den endnu kun evner at udrede. Det maa derfor være enhver Bestyrelses første Opgave at arbejde for Formuens For­ øgelse. Det hænder, at Medlemmer fra de første Aar siger med skuffet Mine: “Da vi var unge, hed det sig, at Forenin­ gen vilde kunne give os 6 å 800 Kr. om Aaret paa de gamle Dage.” Det er fuldstændig rigtigt, men de glemmer, at i saa Tilfælde skulde Syge- og Begravelseskassen have væ­ ret ophævet (jvfr. pag. 13 f.). Foreningen kan understøtte Syge og Gamle og hjælpe de Døde til det sidste Hvilested, men den kan ikke afse fuld Dækning til Udgiften paa no­ get af disse Omraader. Hvorfor? Fordi ingen kan sikre sig fuld Sygehjælp, Alderdoms­ forsørgelse, Bolig og Begravelsesomkostninger for et Kon­ tingent af 24 Kr. om Aaret. Hvorfor da ikke flerdoble Kontingentet? Fordi en saadan Forøgelse vilde være imod Skuespil­ lerforeningens Idé, der først og fremmest gaar ud paa at hjælpe mindre bemidlede mod et Kontingent, som med Vilje er sat lavt, for at det skal tynge saa lidt som muligt. Foreningen er en udpræget Hjælpekasse paa et altruistisk Grundlag, men ingen Syge- eller Livsforsikringsanstalt. Er­ faringen viser, at ca. 20 % af Medlemmerne gennem Aa­ rene har været nydende, medens Hovedparten var ydende. Som Følge deraf kan Foreningen give mere, end nogen an­ den Sammenslutning formaar, for en tilsvarende Indsats fra Medlemmernes Side. Faar man ikke selv Brug for Støt­ te derfra paa de ældre Dage, har man den Glæde at vide, at Pengene ikke forsvinder til Administration — Bestyrel