Skuespillerforeningen_1879-1929

12 rettelsen af et Alderdomshjem. “Vi ville,” sagde en Skue- spiller til mig, “søge at dække de fuldstændigt blottede iblandt os mod den yderste Nød. Ligefrem den yderste Nød. For et Par Aar siden døde en elendig, forarmet Kollega næsten af Sult paa et Tagkammer, hvor man efter hans Død kun fandt et itubrækket Bord og en trebenet Stol; virkelig intet andet — ingen Klæder, intet Senge­ tæppe; kun en gammel Madras og nogle Klude. Vort første Maal er at lindre en saadan Nød.” Men Foreningen bør kunne naa meget videre, og det er Publikums Pligt at hjælpe dertil. Her er en vid Mark ikke alene for Velgø­ renheden, men ogsaa for Taknemmeligheden, en Mark, hvor enhver kan finde Anvendelse for sin Skærv, thi vi have alle noget at takke for. Hovedstadens Beboere skyl­ der Privatteatrenes Kunstnere megen Fornøjelse og ofte megen Nydelse. Taknemmeligheden paalægger os Hjælpen som en Pligt, og hvert, selv det mindste Bidrag, er et Skridt hen imod Maalet: En nogenlunde sorgløs Alder­ dom for vore Privatteatres sceniske Kunstnere og Tespis- kærrens vandrende Skare.” 6500 Kr. var indkommet til April 1880, og desuden hav­ de et Par Haandværkere tilbudt at indlægge Vand og Gas samt elektriske Klokker i Stiftelsen — — ak, de var for­ længst døde, da der 47 Aar senere blev Brug for deres velmente Offer. Bidragslisten blev fremlagt paa Børsen, og blandt Giverne var især det gode Borgerskab repræ­ senteret, Navne som Moses Melchior, Etatsraad Holmblad, Grosserer Puggaard, Generalkonsul Johan Hansen senior, Grosserer Johan A. Neiiendam og mange, mange flere. Ogsaa Scenens største Navn i Norden, Fru Etatsraadinde Johanne Luise Heiberg, fandtes paa Bidragslisten ved Siden af de berømte Søskende Julie Sødring og Adolph Rosenkilde. Derimod savnedes Ægteparret Phister.