SkilderieAfkjøbenhavn_1814

I&5F

t$ é f

Cd) våra ÆrigS ocf> fegrdrS f)«la trfnne fbrgå |om tbfen af en flocfnat) &ranb." 9tU flrifcem blotte om hvilen* ppntmber . Øta tpngve opp’ nreb npa tegarS jFbrb; jpinsri fniileP- fccfla é'fttcr fJtørbert“ fpriber. fDler bjupt fit jlen, nieb mera visnet-firfc 1 Sen af&ranbre ø t. SJtcolai ^{‘Tfe, ber nu i 19 Kar, til faa. mangel forunbrfng,^ffaaet fom Sluin, ferefiaaer nn enbelig c:r fcranbring. øta* fitpærfet omfring ^tt'frgacrien og enbeel' af be fammefiebs ftaacnbe $ræet ffulbe' veb offenliig Kuction b. 8 S"?f* fæigeé til Siebbrpbelfe og’Op» rpbning.- ^fter KarStallet 1595, fom feeS paa 5;aarnef, er btnne 5lirfe nii‘ fjenveb 220 Kar ggm* mel. Saa fin Sieife igfenr^m(forføer i Karet 1805 fortalte- baparenbe Øogneprafi, nupierenbe SilFop ilMumSigteren Saggefen, at formogen Sib |ibeit hispbe bøht en fattig Øh’gbberS Sam , ber, efter Råberens Segrning, fif i Staben STavn af' 3?nS Siapoleon, ba Øfræbeten ønffebe at Ser maatte bllpe noget uf hans Øøn. Senne* STopoleotttite røe in Øfr«bi>er begeiftrebe1Sigteren- til et meget vittigt Stiimbrev, unber Stifel: 3 « Si«5 po l eon tlltv ^abber»^»erlighe^ STavnepctrbif, fvm finbeé7i øanS nplig ubfomne ^-pifrler, — 3ff tpb|7e Siabe fecé tur, at en proteji'aiitiff ©rifilig- i $t)M?(anb hav famme Øftæbberibce, at lab« fin Øøn opfalbc efttr Slapoitwr. S}?ari6oe,. b. 2 Sec,- ©n ung ^jcntt' i lighebSgubertS 9Uge, en ^ ’aanbværfébreng i Sftpijø* bing paa ^alfrcr, ijavbe i fenne Sib været |eibig nof til at erclre en ung ‘PigeS fjerte, men faae fi-g, meb et ffujfet t fit f«te Sjjuab', ba bet iniibfer* tib Ipffebeé en S'arK fammcficfS at gfere ^nsfen' Slangen ftrtbig.- fpr at havne ftg øver «v i vore Sage faa uhørt 5roløSheb,.- væbnet’ §ari\ ftg mtb en Rettet Stprepib}?, fom var befæftét i-Cltbetf rtiei en Sfpefltunp af i f Q>unbS SægG Sd nu be» jselbte Sreng jiøber en Øønbag Kft'en po«-@isbHi paa et flrcifcube ^artir,. ^vattfclanbi '^ars trcsbe at hans ipffelige sfoebbeitør var, og floleabe paa fin Dleferpe, gjør hai> for bet føtfle meb be blotte Slæprr et fjæft Kngrcb; men ba han mærfebe at bert fienbtiig,e Cclpnne ^¡tpbe ogfaa Skæver paa Øfafret, griber l;an til fit tSiorbema&en, fom fofl

tif førffe S&tnb af (j'nni ® f afbe fftfcfen føiebr SUoter, om (;iiir litterære §oretúng, ftger"ben Ipffebeé ei' bebre cnb &aImontnionen og af nafren lige-Karfager: ogfaa i ^tbenfTaberneé og i ©ar* beleé&eb be fFiønne Salefnnfceré S'erbcn’ pjdber ben fi'o(te ^ølelfe af S&tronaffefvfiænbighffc tf)i hvo i al' Seeben gjorbe »el nøgetrfinbe fftøtne til ot berøve ben foenjfe Citterpfur bens ©eToftofn* high eb — mere enb for Stempel ben berømte- SO?*,)ler tmefiem ben* tpbfFe og franffe £itíeraíut, S t i l e t ’S, firabte at gjøre ben eitr blanbt btffe' afhængige af ben anben? "?Ü?egef," bliver granjérr peb; "bibrog: fil ØfrlSmtffcn maafrée netop ber­ ber fiulbe- grunbe foreningen: nemlig øprogencS altfor ftore' Cig^eb, fom føraarfager, at ben ene Siation- anfeer ben anbenS Stungemacl blot for ooebfjinbnngmre for bet gjenft'bige Seffenbi* (fab meb hinattbenS frembringelfer i bet Stben* ffabeligt og bet Øfj'ønne. Set oirffomfic’TSJiibbcl til benn« Jjjtnbringé SortjTajfelie fpneS en ff an* bi.nopiff S ogme ffe at pille være.- Si-aar Soghanblerc fra Øpertge, Üi'orgc ogSanmar? tn», gang omKaret fom fammen paa et beqoerotøteb, tnaafFee t ©ótheborg, fttnbe bc flifte en Sptte*- hanbei, ber, felp meb ben nuoærenbe HtfrKffætning af [vctifFe Søger i Sanumrf og omos-nbt, »ilbe pære forbcelogttg. ülogle øifeite funbe begpnbe; Slem blep iffe bpgget paa een Sag. Og, om en faabatt SfteflFe enb albrig ffulbe funne røaale ftg meb ben i fieipjig; ^ferlige frugter for Op%éning øg SibenfFabeit-jheb otibe ben bog'vijl bære. — O maatte bog ben $ib iffe pære langt borte, ba pi Slorbbocr fnptte l)i\nt, bet ftffrefie blanbc alle førbunb. "fåjl af petfet mc&an fría fjáíar, Øom famfallt perfa fór ailt fant od) gebt." O at »i Kile Ptde i|lcmme (jim ovennæbute eljfe* Uge Sigters: "KHt gamtnaiif gro»ll m« ffafaS ur v8rt finne; Jj.var blobig Ifrimmg planas ur vor

Made with