SkilderieAfkjøbenhavn_1814

$eb fattirtéi at (remte ett tmifrai ©tmb ftfffete? bet Ø^’polron ftiffemmen, ct falbe te i bereø ØtrøttiCL veb 3 Her rolig fta««nte Dj|crrigere i gipsen* ©fuffet f fine ffomr.tnmget 03 u 6 c- fjeribt m*b-iingenei fan&e Stlfiana 6 ic\> SDift.d? nfcfpmret i fin ©tiffing, og uben at formebe-nø* g?t 2 ingre 6 fra Ueffen, antog ban ben norbveftiige S&evagelfc for et blot S&iænbeøierfi — f02an i)st gjort ¿Sic-cF (fore 35¿ 6 reibelfej*, oa fjaatbf bar (jan tnaattet 6 øbe for te ftfferitg iffe tinge tfeiigreb, ban gjorbe ftg fMbig t. $Ren om ban enb Ba-vte næret ti ©angc faa buelig en ipærfører, fom (jan vitfeiig vir, funbe ban bog unnielisen forubfee, ave at forbre, og bet er alminbelig befjenbt, at man f>ar funnet ubrefie iangt mere meb I Dtbmf. førenb $o&'5ep9itgø&anfntarfcne var« fatte t Omløb, enb man fan nu, 35igge Sbele grtinbe ftg pa« en gorbom; tføi Set et vitterligt for enbver, at 2 StigØ&anfDalire af ©øfø ere af ©epalt og^3argt ganffe bet famme fem I ©pecie, øg at et 3tigø6anftegn for 16 ©fiff. tun, fo’m-betø ^aaffrift ubvifer, er et 3>gn paa I6$6jj., men ingenluube en 532t)tit, ber fFaf r«# præfenfere 16 SHbf. efter ftn inbere ©efralt; rlji naar man veier . 120 ^ebberfFifiinger fra 1771/ fom ben ©ang ubgjorbc en ©pecie, imob 12fHigø« bflirftegn, fom nu (fuffe ubgjøre en ©pecie, vil mau fhi&c gorljofbet forn omtrent I mob 12, og enbvec vil ba funne cverbtvifeø orø/ at et $eg n iffc er en $02»ni*

I44fr

-•Sften enljoM? forbom X)at og fttt ©ruttbg 'ben t&n vare faff?, men albrig i bené ^ine, fom iffc tnbfeer fcené ^aijfbeb» ¿»et er berfor altib gobt at tmberføge ben falffe ©runb, (fvorpaa-entjvér forbom er bpgget. øfter IHnmefbcreng emsftge?02miiig fpnefi 3ifg^ Banfbalerne ot være vel fmaa t format, i forbolb tfl be alminbeUge baløe Øpi’eitf. ?8e£ bove be t ilvffeife f)vab bemangle i Omfang, mtn ben me* ttige 5D?anb ubenianbø, fom iffe forfiaaet OmfFrif* ten, giver ftg inaen 5tb til at uncerføge øagen røiere, men vil fydlere afminbeiige fjclc eller Baløe Øpecier, forø ^ 4 ^ nu eengang fjenber, enb Stigøbanfbalere, fom (jan iffe fjmbcr. 3>etrb'»0be berfor øaret røaafFee 6ebrc, om SWgi&anfbalerne i)avbc været af famme ©t ø r r e l f e Tom f)<4ø* ©pecier, øg at Der (javbe varet præget berpaa f ©petit* t ^vab gdtgéBanfmatfen« angaaer, Da B^Øbe tet været at ønfF«, at be Bavbe været i bet mtnb* ’fie to ©auge jaa frore foro be ere nu. fDm al* minbelige ^8?anb veeb if?e faa ganf?e at -gjøre f op fFjel imetliro ^tegtt og S?pnt. ^jnn antager em ijver p r æget ©fenfianb for ®fl\) n t. J?an fjat te gsmte .^obberfFtiitnfter fra 1771 enbnu bctlan« Dig i frifF Sliinbe* Slebet for at l arfe, naar man giver (jam en 3itgé6anlmar? af .^efiber, veier |an, og brune 53eien i jjaanben 6ibrag«er uenbe* Ttg meget til at forbpre biting. Signelfer viife, fom bcfjentt, mere pea ben aiminbeligc 5UennefFe» forjtanb enb Den abfiracte gornuft, og Derfor var Biilebfproget øgfaa ?D^ennef?e6ebené førfle øprog* flFoar jeg nu giver en 3fr6eib&farl 2 Sibmar? af .^o66er, faa opfiaaer altib ben 5ti6age8rinbrrng Bo3 Bam, at onggng, i bet roin&fie efter dvantts teten, fif naf!en (igtfaa meget, naar i gamle SDag« tøané 2it6eibe blev anflaaet til 2 ,fto66erf?iUinger<» — vorvibt Det ovsrait fan være gavnligere at tave SSpnttegn of .^o66er enb af $)apir, er I>er for vibtløftigt at tmberføge. forfatteren øtifFer, at bip fjané vrimeente lancer veb rip gitgøbanfø* tnpntø Ubprægelfc maatte værbigei Oproærfforo&et»