SkilderieAfkjøbenhavn_1814

125-7

1258

fjôfep&tne! gøi ©em, fom feg-, efter ©fjebncn, cg tab et 9D?inbet af ben, fom albrig flal giemme 2?enn (Unbertegnet 3? apoi eon.) — ø f. ts lave ©miger og forbrøbcrj?e §or« forelfer, hvilfc, efter at have forviibet hanø 3 R&* 6ilbniiigifraft, have forlebet ham til at .troe, at ber ei over ham gaveS nogen overnaturlig u^agt, for,()Viífen han burbc øbmøge ftg« £>« ßford« haut til en ©ub. kunde ølapofeon have en [anb dtíjtífhné 9)bmø^h«b? 3tg beber ©ud at har» vil. fotlabe ham benne $)beritgh*ö af gorbiijíbeíf?, (hi jeg forfiltret, at í)1n «? uf?øidig i alle be ©aar*> fFaber og Uti:nc(i:.b;e3cr, fom man fagbe og gjorbe i harté ålavn, — ,3*3 erharer, at jeg ben ©ib, feg rtgjerebg over granfrig, anvtnbte af ben 3 n&# Pøbeifr, jeg havde p’. ) Sîapole.onè Jpjme, for ai hindre hatp fr« at begåae taHøfe iU’etf«rbtgh«bir, Í)vortií fjané 93?in.flere raadfe ham; jeg har ofte jjavt ben ©ilfrc.Hjlillelfe, at bet Îølfrbrø mig.; men fttnbe jeg felv vårr ftffer for bcreS forhadte lin« flag? 3*9 &í*0 riø«n &0l't mrb ørrømmen; min 3?cer»cere([e blev befvaerlig for keiferen, mine Siactb mishagede hani. 3*3 havde ømpbev bin U»

føffe og ©>au»re at fee mig ’for aftib frift fra en 50?asib, fom jeg meejl eifTebe pmr3oi'den, fra ben, fom havbe mig at taffe fo- ftn $(£re og Ophøwife. O, 3 troløfc ©migm-e! .©ct cr cbcr granltlg har at anhage "for alle fine tlløher. ©¿»uagtet liber jeg, uben at beh;gc mig over jben faatenbe lancere, min ©emal tilfciebe mig, i '2anfe out, at han, fom ©rifter af et nøt ©ønnflie, buvbe Icegge en urefhliø ©runbvolb i benne min gorfF-ø* belfe. (Erfaringen har ftben alt for meget viffr, at bet hav e heel anbre Tun-fager, 3*9 fværger fpr @ub og'bett kongelige gamiii.e af Beur&on, ac jeg er fulbfømm.en ujTølMg i Jpertugcn of ©r.flhieni 5Døb. grartl'rig fjenber allerebe be 93e{lræbe!fer, feg anvenbte, for at. frelfe Denne uløffeltge ‘J3rinbø; bet var forgjeveé og bet er een af be fmertcltgfic ©efømringer, Kg fører meb mig i ©rav n. 3*3 ønjrer, ©fterverbencn vi! (abe mine rene øenfigrer vederfares Slet. — 3*3 vover at anbefale til be granffeS k ’jcr'ligh*h min ©øn @ugen og ©ronning Jportenfe. (Efter bcreé SejFøtteré fFrfflåeltge Uhelb bleve be mit cnefle ©obe, ben enefre^rofi paa min Tflberbom; nten ©uh har ci tilladt bet. - ,&>n fril* ler mig fra mitte 9>ørn. ©feelpané (Oillie! og jeg ha« intet anfcet $n)?e at gjøre, enb at n?natte forftffre» om, at. fcet gag?r: bem vel. (Éugen har intet at bcbreibe (tg i |Ine Sanbén'iæir&i og 93our* honnerncé Tiaføn. Overøfl meb SSre og 9.U!gier* niuger af 9?apoleon, paalagbc ^rfj’enbtitgheben ham ben »pligt, ~at forfvare ham. ©om 93?t!itatr hin» be f>cm ei overgive fine ganer, font ’25tcefor.ge ci be ©tater, (jan.havbe anbetroet hftm. O, om r,o>en» ftnbe itappcrh.eb og Jpeitemod have funuet forjfajfe en kriger getbrenelanbefé Tigttl.fe, fyviltm gra’h|T« røanb var ba vcerbigere bertii enb min ©en? 3.1?en hvorhen leber en ugrundet 93dønning mig? Jjar han ifte allerebe felv glemt alle ftn S(£teS flore gorbele, for ci at tænfe paa aubet enb ftn ulv/Ut> lige 93?oberé ©fjebne? ^>ar han ihe nr?5 ftn* Staarcr tuftnbe ©ange vadet mitte døende kinder? O, granhig I granfrig ! ©et er paa ©øbsfengen 3ofephine bønfalbcr for ©tg, fat prtS paa og eijf IjenbeS forterne, h«nb?S (Eugen; enbfTjøndt be er gremmebe i ©ammenligning meb i inc lovlige kon* ger, fortjene be alligevel begge Tf-ldfe af 55ouv« bonnerne og ©ig. — Tlf, om mine SBljffe htnb.t enbUH engang venbe 6«»/ fosn j«g faa høfi