SkilderieAfkjøbenhavn_1814

1237 /

1231

$ 5 øii i t

tt ¡ en fte (Síma le*

5'nft5rmaförer, faa er ingeít "Sing for foftSatf, faa flager' man iffe over Sgcfyeb." — '^onel fagbe fean, fan bebretbe mig ben enefte ^fornøieife jeg fear i Civet? 502in 2ianbé Sannclfe og mine Sørnø UnbetviOntng^ ? — "2fa, fagbe jeg, fevab bia 2íanbá Sanneífe angaaet-, ba troer jeg at ben er meer enb nof bamnet for vore Sage*. 3^9 feer jufi iffe, at man femmer faa langt meb ben. Ser er nu øvoger Pcerfen, fean giver al 2ianbé'bannelfe en gob Sag , og gjør aßigevd ganffe anbre ^igu< rer enb- vi/' — "Ømag og Sefeag, 61cv min Sftanb veb, ere fot'jFjeilige. 5 C9 finber nu fiørre fornøje(fe i at more min 2ianb enb min $rop." — ^'Jtíenjfevab foffer big iffe aüene 2i»iferne af feoibc? fvarebe jeg. S)?aaftc bu iffe aßene betale i ©aar S SH6b(r* fer øtatøtibenben, og Ugefaa meget for et anbet Slab?^ — "Og ftnber bu bet at være for meget? fvarebe fean igjen. 8 S5l6blr. for en 93?aj?erabebragt, 5 Siöblr. fot* en S idet tii Senefifeforeßißinger bei er ingen Sing* SOfen 2 8i6b. et fecelf j?jeröingaar eller 16 SHöfj* om Ugen for et Slab , fom man fenber to ©ange om Ugen i «Oufet, bet anfeer bit for'en trpffenbe Sprbe? gor at fjebe mig tre Slimer veb at fee et flaut øtpffe ^ulbe‘ jeg feeßere mile give g fÚ&mf., enb for at læfe et Slab, fom jeg ftn&er 3ntcre|Te veb at icefe, et feeelt gjerbinganr? —* Øiei, min rare åtøne, fevor meget jeg enb feoiber af big, og fevor meget jeg enb vil føje mig efter big, i ?ííting, fan jeg bog mmiefig gtve S ig élet fecri." — 3eg, font altib fear været en flor Qüíflrer af ¿juntéft*eb, lob mig benne ©atig overtale af min 9D?anb til at 6l(í tue fejentme, albenftnnb øultaninbebragten iffe fnnbe faacé. mere, faafom Ubfeieren lob mig vibe, at ølagtermabamcn i vor ©abe, aßerebe feavbe kbet ben affetnte. — $ftcn nu itibtraf noget, font jeg nmueltg funbe være Ügegt)(big veb og fom fipg «OoØ«bc£ paa Øømmet* 33?in øø^er Sar6ara> fom er gift meb ©roflferer **, og> fem lever fa« ípffeüg, fom jeg iffe fan beflrive, feavbe faaet en af be npe italienjí? ;øtraafeaite, ber, imtøem o¿ fagt, iffe engang flæbet bet Ugle&tßeöo* -3jeg pro* beertc ben, og alle, fom vare tilfiebe, Catite. 2ife, øg ffoujtne Ønipé./<5g grue piat, og nogle anbr« Samer forpffrebe alle, at ben flcsbte mig gaufFe gubbommtligt. Sltt fom jeg fejem til min peer Øilttengrpn øg føb feam om Inmptte 3 5 0 Øl oir-

C3 c» ©fríeeífs tíí Ubgt&cren.)

,£øiff fíe ©niepínb, ber fan tænfcé. 3 cg-tunte tunue? jig. feolbe bet fænger uö at («ye meb feam i .5-Sgte» ffab, og jcg fFaí og yií og trrjta (Pilleé fra feam, om ogfaa feele Spcn (Fulbe feplbc meb feam* 4Dien førenb jeg gaaer for 932agíjíraíen meb feam, maa jeg bog 6cbc Sent, >£r. Ubgiver > at optage følgen» &e (f(i< Sftalerie af vor feirusltge forfatning, fpm inbefeoiber ©run&ene for mtn øfiiérøtffe, í Sereé SMab. DJaar jeg ftget min $?aub er en $belan&, faa maa Se iffe inbMlbe Sem, at featr er øpil* fer eder Øvire&tober dier Sruffenbolbt; for, naar jeg fagbe bet, faa rgjorbe jeg.(jern Uret. 5D2en jeg fctfbe iiæfien ønffe, at J^an var bet, faa vtlbe fesm ttiíuf?«« iffe være imoö mtg fevab fean nu er, eg faa funöe jeg maafFes feave iiöt mere fotnøjelfe i ßivet enb feg (jar* ¿pon ober fíne 'Penge, tffe pa« e» fornuftig, men paa öen aíferfíammeíígfíe SDlaa* fce af gerben; fif Søger, tit Canöfort, til SíNfcr? mdorer og jeg yeeb iffe fevab» 3a, (Fuíbe S e troe, ai öett gamle 3?ar enbmt t ftí 5óbe 'Xar fa* ber fíg informere i bei grande? 93?ew forfebett (Dag j?rn&.feøvlebe jeg feam ganfíe artig* Set traf ßg'jujl, at jeg ßf m goö $$en feavbe faaet enSil* let til 9JíafFeta&en i $iu66en. $3?cn nu veeb Se rof, at naar man f?al gcae pan faaöanne øteber, faa maa man feave m or&entlig Sragt paa, for f3rré er öet jo flet iffe værbt at tomme ber. 3*3 funbe faae en beííig øu(.tamnbe;Sragt til £eie fer 8 Svigé&anfbaler, og bet nar jo i ©runben ingen Sing for faaban Sragf* 55a jeg rat fom tit min $ianb og 6ab feem omnogle penge tit SDiafFcrabe* bragtert, faa gjorbe fean tuftnbe UBbffpibnjnser, og til fpvcnbe og fsbfl flap bet ba ub paa, at bet var for meget at give faa mange penge »& til jaabant $jaé* ''S e i trocr jeg nor, fagbe jeg, naar man fltøl feave libt førneielfe, faa er bet aitib fot* me* 9ct, í)vor íibt ber er»b fFai tif, men naar 33u fíats (er bine penge bort til Søger og Eanbfoct og