SkilderieAfkjøbenhavn_1814

1108

2107

©pliem, at be iffe finte Ømag i antre ©Fifbr-ia* ger af betle fjcftne (Sente, enD i (irte væmrmltge £cuta(ey og ^yilestjlrifur, for« et faiabant Olb u/ nnbgaaetfgen mgdttc avie; incii bet'er fun for tæm fenbe, forboméftie og u6efiufne gesfere, forn Bette S3itracs til DtapoleomJ gevnei er befiemt. forfat* terctt veBbliver altfaa, iffe at afvige et ^asrbreb fra Ben begynbte Sane, og, uOen at agte paa itø'ob* partiets ©fraai, fFal f)an fremfartte Be ¿fjenBSgjtr-' ninger, ter ligge aa6cn6are fer ^ele ^etbehf $ine, eg (vié Urigtig(eb maa goBtgjøreé fercub man inMaber ftg paa at beBømme, bvorvtbt Be beraf utietete ¿lefultater (ave været for firænge. . t o nogle SnBvenBinger, tcr tetraae veb tct ubvoriel ©fin, troer 'gorfatteren Bog at -barbe møDe (ft*. Sftan er egfaa (er fVemfommen meb bet gamle, faa ofte miétolfebe de morturs nil nisi bene, og tanfeløS attvettbt bet paa ØtapoUøn; men for Bet førfte forubfætter 9fiapoleoné poliUfFe Søb iffe nøbvenbig (an'é ©fecnlngerS meralffe Søb , cg bet er iffe mueligt for nogen Søbelig at be* fremme, (vilfen Stoybelfe bet øpfiera, (an VilBe inBfcce, i ftremttben vil (ave paa *(ele ?DiemK|?e^eBené øfjebne. Set er overalt iffe 9?apolcon fom932ennt(?e, nuu Srapolecn |cm§rahf« rigé og Europas Omffaber, at 4d|ic'r»c(Fr;vcr?n fra nu af vil fpff*Ifætie ftg meb* .ipenftgter, (anS Jpjertelag, (atté gibenfFct&er fmme i ©runbetv tuar vi betragte (nm fo»1 vare oé «IBc* ieS ligegplbig i bet Oieblif, (an (far forlabt Ben floro polttijFe Øfu^plaBéat »rtberføge biffe, maa ©vcrlaBcé til ‘J);pcf;o(ogcn; (er tofte vi oS fun tit bané Jjianbiinger, og Bijfe (Mie øg maa bømme (am* Slim (ar ligefebee villet anvenbe mob $or* fattcren Ben forfliBte gtgnelfe, at fparfe til ben bøbe £øv<; ja nogle ere enbog gaaebe faavitf, at te ville, (au (Fulle gjøre umuelige Sinfi timelige, og fFtive unBcr DtnpoUoné Velmagt, (vaB (mi ntr. ffrivcr unBer (anS 3ffmggt. Sen førfie 3ubven* bing betpber i ©tunben intet; t(i paa BtnnciOiaabe. ttU’Be man. alBrig tillabe ftg at fælbe nogen Som over falbnc SOiægrtge, og af utibig Ømijeb maatte man 6cgaae en^ftorbrybelfc mob ©anb(eben. Set Vilbe være er berligt og brgvemt SØitBbel for alle Seépoter, Berfotn Be i btres 93eltgagt&bage futtne være forviffebe om, at man, felv naar Bc vare fityrteBe, af ibel JjøimoBig(e& tC£e vilbe voye at

tale noget om lem* S e r e S S ø b , len være politijf eller plvfif?, maa tre faaUBeé betragtes fom etøfjoli mob enøver offentlig Srøftelfe af bereS ^lanblin» ger. 3 ^ e at-§ave iilla b ilfe til at tale noget om tern, rnebené te leve, uf $rpgt for ?Sirf«ingen af BereS Scopotiéme, og (jefler iffe til at berøre bcttS @jertiingÉr naar be cre bøbc, forbi man ei maa tele anbet 'énb 03 obt om Søbe, vilbe være bet for« treffeitgjlé frip a s for enbvér (jerjleipg golfeunber.- trpffer. — S e n «ntin 3 »bvenbing gjenbrrvet ftg fehv Snbver, fom Fjcnber bet minbfie til @frift< væfencté fiil|ianb i be ftBfte ti 2 far nnber Siapoleønj SeSpotie, vil noFfotn vibe, (jvor umueligt bet var tnbtii fians §aIB, at fFrive anbet enb govtaler over ^ané Stegjering og évegjeriugé 3 tr«rrcr. 23 iaa ^ar ogfaa meb en meget (cerb og fornem SJitno, fFjønbt Ubt forblommet, villet fortælle forfatteren, (ivor vanjFeligt bet var, at fFrive noget SpiBeftgjty renbe om Siapoleon, faa længe fem ^'ilBeine til ^unbfFaben om f;ans $anfeHngcr BeelS enlnu vart frta uFlare, beelé gønfFe for^.oppebe; men Bette ^aafunb til at fa fleø lø r paa aabenbare og untiéi fjenbeftge ^jenBSgjerninger, cg til at forblinbe ÉiængBen veb at éeraabt (tg paa la n g e l af Som« tneævne eiler Oplysninger, eller J?i(berneS UflarjjcB, i er faa gammelt og faa ofte brugt, at bet tffe for­ tjener nogen alvorlig (Sjenbpivelfe. Sm^ver ofent* Ug Øer,fon maa funne offentlig bebømmcé, cnl)ser SEibsalber bømme efter be 2fctffyffer, Ben (>ar i «Qænbe. Sen retfarBt-gfte og ubcfltffelig|ie af olie Sommcre — Siben — vi! uof oply e, om Semitica 5«r været billig eller ubillig, for (træng eller for lemfcrlBig. — Ætin faa ©anbøeber blive evig fFjulte, \ fun faa gøgne evig HopBtv;sbe. SJtan faBe berfor enf)ver, fom iffe fremfommcr meb aabenbar faffFo JBjenbigjerninger eller nbleber ubilltge eller mor« nuftige fHefultater, roligcn fremfætte fine SØfjeninger om SJiemtefFene og bereé gamblinger* ^ar '5or«. fætteren forbrubt ftg mob ©anb^eben, faa vil $i> Bien, bet vare fort eller længe, 6lobtjgeri bævne f)o.ni S'røbe* Øfufbe forfatteren af benne ©fifbrtitg virfe»: lig (jftVe feilet i fine Somm e; fFulbe 3 }cpolcon vir« felig være Ben, fom l;ané JorguBere ville ftjøre (am til, ba fmigrer (an ftg meb, at (ans 2 frbeibe iffe vil (ave fynberftg iFabelige fSitfningerj t ( i f;va 6 er beune Sraabe af ^ubehagelige ^ttpinger