SkilderieAfkjøbenhavn_1814

857 " bmw fof&Jtitfobfyfxt, fbmJe' pave frcttt6r*gf t>e6 funfrtge' faffFe tlbTprebeffec ? — 3 Ønébagé vare per mange jpøtfibefigpeber: l)'San5emobeø Ører-- Oifert of por effFefie $,afer> Jp, 4** 3>p- S\:i£>5e Retene*- 2) Sanbemobe. 3) i SBtfpegaarbert. 4) ^afciottfF Øeljiabé * Øathfing eg ‘i)reili>cnf^'t5a(g m. ff. (Smbcber. 5) 3>,?t m/e ©tsftøbiblicipeté 3fa6ningv 6) ftoreiceéntnger i ^nlebning af Sanbcmobet. Om 2fffeuert tren pcfr tigffe 'Sorben per enbntt er pøri i 2farv 33ef lp* ntbe n.ifren uoppøtlfg pepeb 3 i (mer, bop, v.ir fan et Ølgg ¿feer fet nar pebØicrtfr* 53d-ret »ar frygteligt pvor bef egentlig er pafferef over« -Def øpftmt t\Øllen og traf øønben cm tii fejlen, ppørfra man enbnu faaeSpnglimtene fnbrif bet bas gtbeé., (Jnbnu par man, ©ab jlee Eoyf xffe tyrt tii nogen bernb frembragt ©fabe. — 3 ?? tyv en flor 93og=?luction i ^(u&6en t og est flor 4>eji«^ucfion i ‘proeffeguarben.- Overfené 2fpié.) ' ^ S tipf S5ib fiøtpcf fo r Sager, I ffe 23inb> par i?r. 25i(lricté^pirtn?g Skønne i Sem» vig tnebécelc føigenbtøygejourmil over gorbrper* in&en (©ffatenrøneriaben) ^aren ©abe of ^arbo* øre, fom

858 .. - &e# fotfe ØjaT frettiiøfet af tttyttt Snfigfé^raf; -penbeé ^unge potler, men penbeé pøire j^aanb er bejlo mere ytrffom fif ftf forbaane og p'abigte fif SJiebmennejle be neberbragtigfie ©effpfbningét} fe* regioen&e maailøé par pun vannet jig til og er? polbef cn utrolig §ærbtgpeb i at jfrtpe oeb tfrjcijy af (fore (atinjFe $Sog^aycr. ^Beb biffe Cparafteref forbanber pun ftn ^>en og ^tenbe, forpaafter ben Øæbeligc og llfæbelige, Peffplber Olbtnaen og fingen, cg foffer Ben ftbjic fil «t tilfrcbéfrille pen-' beø fttbnrt iffe ubfluffebe Jpznbe^ Øirar røbe ^robjtgpcb og ønbfl?a&. ‘Jiaa mit Øpørgøs maafi om ptm — fem Pan for ffangeyo'gm’en jfuft &e paoe ancivet — laypbe til S&arfei, foarebe puh førfli HAN HR 10 EN- KLOG MAND OG K A N SEE AD' — £)a jeg ei var tilfrebé mcb benne itllabelfe, men oiibe, at ptrtt feiv ¡Tulbe aioe fin jormentng tilfjenbe herom, jTreo punr HAN ER IK K E M IN SKR IFTEFADER , og jeg var ti Tflanb til paa nogen anbtrr «Siaate at fotnme til ^unbjFa6 percm, enb Peb af fafce ptnbe unberføge af Sorbenioberen, pvtlftn pnn bog ti aben megen Vægring ttljlebtbe !Hbgang til jxg, poorveb bet b« Pefanbteø, at fornaont« penbeø 3(ngipenbe par ugrunbet. — ^fterat bctfe ^rnenftmmer omtrent et 2£ar t forenen pur bieven overbevuft om at pace ubpipnbrct en Kclfenbe, og frataget pam enbeef ‘|>cnge, blev ptnj bømt til iugtputiéflraf. ftorin* Øen penbeé ^iretfe tii benne penbeé ^fflemmtlle, og invebené- putt entlm fab i ©itPefpebø:2frreft i Ktngfjøbing, angap pun tn Sampeb i tyk ben penjlre Øibe, forbnnben meb en fulbfommen Ufor* mnenprtt rti at tale, poorpaa pun blev l'enbt pfem til #arboøre, ppor jeg engang faae penbe, og fore*, (log for l)stibeé nofemefre Øv utgpeb at lato penbe ftmijie p-er til 35>øfn, ba jeg tyatylt et lunte pel= brebe ptnbe. ‘paa ©runb peraf Plcv bet fra 2imt* manben btfalet/ at pun jiuibe Unberi«4geø min ^uur, eg bleø pun, i peraf, af mig togen unber f&epunbUng ben 23be 3fannarr b. 21. — i&egpnbelfen fil penbeé jpelbrebc()> blev cjort meb tf Veskaroiimm oper pele pst» cspillara enpiris, efrerat ^aaret r SøtPeien bcpørtgen car afraget. ¿ette VTsicarorium traf er 6cf^0«iitgr, men foraar* fagebe penbe bo ? nogen ømerte, poorpaa et anbet Vesicatci'ium blev paalagt fammejfebé 5 cn 2<5be 3«nwarr, pp;b iGirfntug Par bebre. Unbtr gor*