SelskabetForBorgerdyd

86

dette Tidspunkt. Det ses ligeledes, at 11 andre Medlem­ mer have fundet sig foranledigede til ogsaa a t trække sig tilbage, og i den nærmest følgende Tid have en stor Del Medlemmer nægtet at underskrive Lovene og ere som en Følge deraf udelukkede. En enkelt, nemlig Re­ gimentskvartermester M. I. B a l l i n g , underskrev ganske vist Selskabets Grundlove den 25. Oktober 1785 med det Forbehold: „For saa vidt foranstaaende Grundlove ere overensstemmende med Selskabets sande Hensigt og ej modstridende de af mig underskrevne Bestyrelses­ love“, men det bjalp ikke, ban blev „efter Selskabets Befaling“ udslettet af Orlogskapitajn O. Liitken. Rabbek kunde naturligvis ikke tie til den landlige Hædersmands Omtale af Minervas Udtalelser om Sel­ skabet. I Tidsskriftets Septemberhæfte siger han*), at Hædersmanden fremfører den Beskyldning, „at vi ved Fortællingen om Selskabet i det første Hæfte aabenbart ville gjøre Selskabet latterligt, og at i Anmeldelsen i det andet Hæfte den stiklende og forhaanende Pen er ført. Saa fast vi nu have foresat os at tie til blotte G r o v ­ h e d e r , som -vi kunne foragte, tro vi dog, vi skylde vore Læsere og os selv at fralægge os saa haarde B e ­ s k y l d n i n g e r , især naar de gjøres os i et Skrift, der ikke er saa slet, at det fritager os for alt Forsvar.“ „Indbydelsen til dette Selskab opvakte en alminde­ lig Begjærlighed efter a t kjende dets Formaal, mang­ foldige gik ind i Selskabet for at tilfredsstille denne Begj ærlighed, men endnu flere troede at burde opsætte dette Skridt, til de kjendte Selskabets Indretning. En af vore agtværdigste lærde, E tatsraad T. Rothe, udgav da et Skrift under Navn af: „Ti l P u b l i k u m om S e l ­ s k a b e t f o r B o r g e r d y d ; “ vel saa vi med Forundring deraf, at nogle hundrede fornuftige Mænd vare traadte

*) Pag. 94.