SelskabetForBorgerdyd

26 virke med fælles Kræfter for et saa værdigt Formaal, da kan man uden Tvivl love sig velgj ørende F rugter fo r Staten i det hele af deres patriotiske Bestræbelser. F ra denne Synspunkt betrag ter jeg dette Selskabs Oprettelse; og jeg vover intet, naar Jeg endog tiltro r ethvert Medlem deraf at have haft det Forsæt, da ban indtraadte i samme, med saa megen Iver og Varme at bidrage til dets Fremme, som hans Evne kunde tillade ham. Ja, jeg tiltro r dem alle forenede den ædle, sto re og sande Lyst, med fælles Kræfter at fuldføre det store Værk, de have begyndt, og at gjøre, hvad de kan, til at aflette os det Aag, vi selv have paalagt os, og som saa meget nedtrykker Nationen og underminerer S ta ten : jeg mener Y p p i g h e d s og O v e r d a a d s o v e r b a a n d - t a g e n d e Mag t . Ikke for Dem, min Ven! behøver jeg at bevise, hvad enhver fornuftig selv kan indse, især dem, hvis Virke­ kredse, saa at sige, er i Midten af Overdaadighedens Cirkel, hvor nødvendigt det er os danske at standse i Løbet af vore Sværmerier, at sæ tte Grænser for vor Higen efter P rag t og vor uforsvarlige Stræben for a t ødelægge os selv, og i dets Sted, a t skne saa vel fremad som tilbage og med en vejende Tanke a t betrag te vores nærværende forfaldne Tilstand. Tbi, bedste Ven! ere vi ikke næsten ved Grænserne af vor Ruin? er ikke vor Velmagt i sin fulde Aftagelse! og dog — o, beklagelige Forblindelse! og dog ere vi ikke alene blinde nok til a t fare fort i vore Daarligbeder, men rasende nok af en blind Iver for at komme til Maalet før Tiden. Det Maal, som begraver alle vore Ejendomme i Skygger, og som uforbigængelig vil komme os til a t begræde vore taabelige Bestræbelser. Saa stor Magt bar Y p p i g b e d og et o v e r d a a d i g t V e l l e v n e t over det menneskelige Hjærte. Men det e r klogt a t imodstaa den.