SelskabetForBorgerdyd

19 Han er imod Baand af hvilken som helst Art paa Industri og Handel. „Lad danske Hænder kun arbejde for Overdaad. Lad den kyndige Gartner have P rodukter for yppig Lækkermund! Men danske, danske Hænder skulle frem­ bringe P rodukterne; og da, jo flere, jo finere, jo kost­ barere Produkterne ere, jo bedre for S tat og Land. Gid f. Ex. en Bonde kunde liave Lam at sælge saa tidlig, at et gjaldt 10 Rdlr! gid ban havde grønne Æ rter længe før Paaske! gid Forpagterne havde Kalv saa hvid i Kjødet som nyfalden Sne, fordi den var fedet med engelsk Farmers, med Kunst! Ja, m. H., efter min poli­ tiske Kundskabs Maade kan jeg ikke andet end at anse hver stræng Opfordring om almindelig knap Levemaade, som sikkert og sørgeligt Bevis, at der er ringe Flid, ringe Nærings Arbejde, ringe Udkomme blandt de Folk, der saa ængsteligen skulde knappe af i sit Vellevnet.“ Tyge Rotbe ved ikke ret, „hvad det virkelig skal være, der udgjør vort til ét samlede positive Værk, og det, bvorpaa vi anvende vore Samlingstimer“. Det er uklart for ham, men den ædle Mand, der har sammen­ kaldt Selskabet, har maaske et klarere Syn paa det. Taleren haaber, at Medlemmerne skulle tænke med hverandre, forædle hverandre, „og, som udgjørende ét at fremme Landbruget og dermed i Forbindelse staaende Erhvervsgrene. Det uddelte sine Belønninger med rund Haand og i mange forskjellige Retninger; saaledes blev dets aller­ første Belønning tilkjendt Bonden J ø rg e n C h r istia n sen paa Frederiksgave i Fyen, fordi han ved en Ildebrand, hvorved ogsaa hans egen Gaard blev Luernes Rov, forlod Bjærgningen af sine Ejendele, for at frelse sin syge Nabo fra at brænde inde. Selskabet paaskjønnede dette smukke og ædle Træk ved at skjænke ham et Sølvbæger med ærefuld Indskrift og 60 Rdlr. — Se ovenanførte Aarsberetning pag. 42. 2 *