SelskabetForBorgerdyd

18 for ingen Del paalægge dem den Tvang i Selskabet, hvilken Særlighed altid medfører, og hvilken ingen, der elsker Ungdommen, kan fo rd re . at de villigen skulle paatage sig. Bort og bort med al Særlighed! Kunde vi strø Blomster paa Dydens Vej, kunde vi skaffe, at der vandtes ædel Lystelighed ved at følge vore Love, da hvilket Held vi skulde have, og hvor mange ædle, hvor mange elskelige skulde da samles med os! An­ derledes blev det, naar vi ved vore Love bortskræmmede uskyldig Glæde, skaffede Tyngsel paa Ungdommens Mun­ terhed, bleve som de, der vilde despotisere i vore Huse; da hvilken vældig Magt fik vi imod os; en Magt, der, til Held for Menneskeligheden, er stæ rk; en Magt, der altid, med Hensigt paa Sæders Formildelse, hør ønskes a t være stærk, — jeg mener det elskelige Kjøns og den elskelige Ungdoms Magt.“ „End bør vi stedse have i Tanker, at Kongen har givet Lov mod Ødselhed; vi maa ikke kunne synes at ville belønne Lydighed i dette Fald. Hvad var vor liden Præmie imod den hver god Undersaats Følelse, a t hvad Kongen byder, det er ham godt, og det følger han .“ -------- I det hele taget er han imod Præmiesystem, da det fordrer Penge, Medlemsbidraget derved le t kunde blive sat for hø jt, og Selskabet komme til at trænge til de rige. Det skal dog være enhver tilladt at give ud over det ordinære Bidrag, men dette bør ske paa en Maade, ,,at hvo der ej kan være gavmild, han føler ej Ydmy­ gelse.“ Ved Antagelse af Præmiesystemet kunde det ogsaa tænkes, at man kom i Kollision med det ædle Landhusholdningsselskab. *) *) LandkusholdningsselskabetsFormaal var oprindelig „atopmuntre ved Priser og Præmier Landmanden, Kunstneren og Haand- værksmanden udi Hans Kgl. Majestæts samtlige Piger og Lande.“ Senere præciseredes det derhen, at Formaalet blev