SelskabetForBorgerdyd

16 vende sig Agt, ja Hæder; det, m. H., maa ægge mangen en til at nage paa vor Forening, det maa skaffe os nu aabenbarlige, nu sig skjulende Fjender. Man vil stride mod os med kjendelig Magt, med Skumlen, med L atter; men i sidste Fald være Neckers Ord vort Tankesprog; saa siger ban: Denne Latterlighed, hvormed man ofte truer, den er ikke saa let, som mangen én gjærne vilde tro, at udbrede over Fornuft og Dyd, nåar kuns ellers Menneskene turde modigen vedstaa deres re tte ædle Meninger. 0 , lad os da friligen vælge stort Formaal! At vi, blot for at lede til positiv Tarvelighed, skulle forene Tanker, Viljer og Bestræbelser, mon dette ikke kunde synes at være Beskedenhed, saa overspændt, a t den nærmede sig til Klejnmodighed? Lad os kun ville det mere! Ja, lad os fremme alle de Drifter, hvilke sam­ lede og efter deres Væsen udgjøre den sande Borgerdyd! Hvo kan nøje bestemme, hvad Tarvelighed er for det og det Individ, for det og det Folk? Jeg tø r lydeligen ønske, at hver vor Medborger, det hele - Rige over, kunde, uden at forarme sig og uden at forarme S taten’ nyde Vellevnet, der kostede hamdet 2-, det 3-, det mer dobbelte, imod hvad han nu bruger af Guldog Sølv. Vor Yppighed er ikke mærkelig, den er end ikke en Virkelighed, uden alene i Forhold med vort ringe Statsudkomme. Hvoi mange ere Husene, endog i Hovedstaden, hvor man lever stolteligen? Hvor er Pragten i Klæder, — i •andet? Jeg ved det ikke; men det ved jeg, at fordi vi have lidet Udkomme, bruge meget af fremmedes Varer, have lidet a t sælge til fremmede, derfor kan den endog linge Grad af vort Vellevned angribes som Ødselhed. O, lad os dog tænke filosofisk om denne vigtige og saa mangen, ikke noksom dybttænkende, Politiker forvil­ dende Sag! Lad os ikke, for at lede Medborgeren til