SelskabetForBorgerdyd

14 Fædrenelandet, og ønsker Kongen, og ønsker vor kostelige Kronprins, som Følge af vor Forening. Dette ønsker jeg: at livad der er Menneskets og Statsborgerens sande egne, ved egen Kraft, Flid, Mandighed erhvervede mo­ ralske og politiske Værd, det maatte ved Selskabets Medvirkning vinde Gyldighed, Agtelse, Hæder i det dag­ lige borgerlige Levned. Antages dette som Selskabets Hovedformaal, da er som fast og udtrykkeligen beslu ttet, at alt hvad der røver Agt og Hæder fra Menneskers og Statsborgeres sande Dyd, Adfærd og Sjæleevne, det skal med fin Klog­ skab bestrides af Selskabet; men saa er da Strid be­ slu ttet mod det, at Ødselhed tilbrammer sig Hæder; Strid mod det, at Statens Mænd skulde anse Rang som nødvendig for at kunne gaa frem med Agtelse. Jeg tø r friligen sige, at Strid er da besluttet mod alt det, der kan lede Statsborgeren fra Mands sande Æ re og Kraft; men herved tænker jeg paa Strid mod Smugleri, mod Spillelyst, mod Slaphed i at røgte Embede og egen Næring, mod Blødagtighed i Færd og Tanker, mod Flov­ hed i Børneopdragelsen, korteligen mod hver Drift og hver Skik, der stemmer Menneskene saaledes, a t de i Nydelsen af glade Dage og i Nydelsen af stor Hæder og vigtigt Fortrin turde glemme, og uanfægtede kunne glemme, hvad Statsborgeren skylder Fædrelandet og skylder Landets ærværdige hele Folk. Dersom jeg ikke ønsker for stolteligen, dersom vort Formaal bliver saa højmodigen ædelt, som jeg vilde, det skulde være, dersom vor Forening bliver værdig de renes, de retskafnes, de kraftfuldes, de i det store og derhos rigtigen tænkende Politikeres Ros; derhos saa værdig en Konges og Kronarvingens og Kongehusets Agtelse; o. m. H., dersom vi altid belives af den altid over ko rt