SelskabetForBorgerdyd

170 anse, at U n d e r s a a t t e r n e , for at nytte livad de nu eje, bruge det indtil de f a s t s a t t e T i d e r , ligesom og a t de siden efter endog i n d s k r æ n k e s i g u n d e r , hvad her saa vel i Henseende til Spise og Drikke er tilladt, som og i Henseende til alle andre oven opreg­ nede Poster. Paa det denne Anordning kan efter dens Publikation blive ved at være til Undersaatternes Bed­ ste i en bestandig Erindring til Efterlevelse, skal den a a r l i g e n i a l l e K j ø b s t æ d e r i de kgl. Riger og Lande oplæses af alle P r æ d i k e s t o l e første S ø n d a g e f t e r N y t a a r og første Søndag i J u l i Ma a n e d . Da Kongen har den Tillid til Sine Undersaatier, at de, skjønnende deres eget Gavn, skal selv glæde sig ved denne Tarvelighedsforskrift og vaage derover, saa vil Han i k k e ved P o l i t i - e l l e r a n d r e T v a n g s m i d l e r nu for det første se dets Iværksættelse befordret. *)“ Det ligger uden for vort Formaal at undersøge, hvor vidt der herhjemm e virkelig har været Overdaadig- hed tilstede eller ej, og i bekræftende Fald, hvor dybt den da har strak t sig ned i Samfundets Lag; vi ville ikke diskutere, om der paa dette Tidspunkt i højere Grad end til andre Tider har været en gjennemgaaende Tendens til at leve over Evne, som har kunnet være en reel Berettigelse for Staten til at gribe ind. Flen- sigten med disse Aktstykkers Udgivelse er kun ren t re ­ fererende at fremstille faktiske Begivenheder. Uden Tvivl staa Forordningen og det kongelige Løfte om med Velbehag at anse Indskrænkninger u n ­ d e r Forordningens angivne Maal i Forbindelse med

*) Smign. II, III og XXX Vedtægt.