SelskabetForBorgerdyd

126 af S e l s k a b e t f o r E f t e r s l æ g t e n * ) og indbød efter sin godmodige Natur Medarbejderne af den Berlingske lærde Tidende, bans daværende ivrige litterariske Anta­ gonister, til Deltagelse deri. I et derom holdet Sam- raad blev det paa K i e r u l f s Forslag besluttet at mod­ tage Indbydelsen, men ikke før i Selskabets andet Møde i Forening med flere af vor Kreds at melde os ind, a t Selskabet først efter Stifterens Ønske og Hensigt kunde blive grundlagt og organiseret, og indtraadte vi da 18 i Tallet, hvoraf nu (1825), saa vidt mig erbekjendt, kun mine V ennerE tatsraad R. L a n g e , Professor Nye- r u p , Provst K r u s e i Højelse, og Provst L t i t k e n i i Odense og jeg ere tilbage.“ Tode siger selv, at han har „med salig Hr. E tatsraad P a u l i og flere lagt den første Grund til Selskabet for E fterslægten“**). Pauli havde ogsaa været Medlem af det gamle Sel­ skab, og sandsynligvis har han ikke været den eneste^ der fra Borgerdydsselskabet har fulgt Tode, thi af Med­ lemslisten af 15. April 1786 sammenlignet med den a f 26. September 1785***) fremgaar, at 125 Medlemmer ere udtraadte i det mellemliggende Tidsrum. Vi have intet andet Middel til at lære Todes Ideer nærmere at kjende end det ny Selskabs Love, der ere daterede den 4. Marts 1786; om de end ere ændrede i et og andet af hans Medarbejdere, maa man dog an­ tage, at de i det hele repræsentere hans Anskuelser. Det er desuden oplysende, naar man kjender Borger­ dydsselskabets Love og Virksomhed, at se, hvilke Ideer, der ere tagne med fra dette, og hvilke, der polemise­ res imod. Paa Titelbladet staar der som Motto „festina len te “, en blodig Ironi over det gamle Selskab og Todes *) „Min Fader kaldte dette Selskab derfor efter sin snurrige Maade Efterslætten.“ Rabbeks Anni. **) I Lalides og Nyerups Biografi over Tode, Pag. 33. ***) Se Bilaget.