SelskabetForBorgerdyd

105 „Uos det danske Publikum har endnu næppe nogen Indbydelse til noget fælles Foretagende tiltrukket sig større Opmærksomhed end den fra hin brave Patriot, hvorved Grunden lagdes til det Selskab, som endelig har kaldet Borgerdyden tilbage fra sin Landflygtighed, og næppe har nogen heller fortjent den større. Ingen tvivlede om, at Mandens Hensigt jo var at stifte noget godt, at han jo ønskede at kunne indgyde i det mindste en Del af sine danske og norske Medborgere en vis Tarveligheds og Sparsommeligheds Aand, uden hvilken S tat og Borger kuns arbejde i Sand og opsamle med Soide. Men videre troede man heller ikke, hans Ud­ sigter strakte sig. Især mente man, det var den h e r­ skende, og for danske saa fornedrende, Gallomani, An- glomani, Germanomani, og hvad andet man maatte kalde disse ødelæggende Hydrer, som udmarve Statens Styrke, underminere fam iliernes Lyksalighed og gjøre, at frem­ mede baade plyndre og belé os paa én Gang; især, siger jeg, troede man, det var den naragtige Higen ef­ te r fremmede Moder, udenlandske Daarligheder og ind­ bildte Nødvendigheder, Angrebet egentlig skulde gjælde; og man havde maaske i adskillige Henseender gjort vel i alene at have indskrænket sig dertil.“ Forfatteren viser, hvor vanskeligt det er at gjøre sig til Pierre over gamle indgroede Tilbøjeligheder, naar vor Forfængelighed smigres ved deres Tilfredsstillelse. Han viser, hvor forsigtig man maatte gaa frem ved at bestemme den ægte Tarveligheds rette Grænser, i det man ikke kan paalægge den velhavende Mand at ind­ skrænke sig til det nødvendige alene, at dette vilde gaa ud over mange, Kunstnere og Haandværkere, det vilde maaske skade det almene Vel lige saa meget, som det vilde gavne. „Mandens Udsigter maatte nu ellers strække sig, hvorhen eller saa langt de vilde; hans F o r­ slag vandt et Bifald, der tydelig nok viste, at Nationens